Hvorfor sikre sig mod brand med røgalarmer?

En røgalarm går i gang med at hyle allerede ved ganske små koncentrationer af røg. Derfor kan den advare dig, inden røgudvikling og brand bliver for stor.

Hvis branden opstår, mens du ligger og sover, kan en røgalarm være forskellen på liv og død. I løbet af de seneste 10 år er i gennemsnit 64 personer døde i brandulykker om året.

Hvilke love og regler er der for røgalarmer?

Siden 2004 har det i Bygningsreglementet været et krav, at alle nybyggede parcelhuse og etagebyggerier har installeret mindst én røgalarm, der er tilsluttet boligens faste strømforsyning og samtidig har et indbygget backup-batteri.

Kravet gælder også, hvis du bygger til eller om, samt ved andre forhold, der kræver en byggetilladelse. Selv om du ikke bygger til, om eller udvider din bolig, er det dog altid en rigtig god idé at montere røgalarmer i dit hjem.

Hvilke typer røgalarmer findes der?

Der findes flere slags røgalarmer:

  • Batteridrevne røgalarmer
  • Røgalarmer, der både er tilkoblet elnettet og har et batteri til backup
  • Sammenkoblede elektriske røgalarmer.

Fordelen ved en batteridreven røgalarm er, at du ikke skal trække ledninger til den. Den skal blot monteres. Dog skal du jævnligt huske at skifte batterier i røgalarmerne og løbende tjekke, om de virker.

Røgalarmer, der er koblet til boligens strømkilde, har også monteret et backup-batteri. Hvis der opstår strømsvigt i en længere periode, tager et backupbatteri over, så røgalarmen stadig virker.

En rigtig god løsning, når du installerer røgalarmer, der er koblet til strømforsyningen, er at koble alle boligens røgalarmer sammen. Hvis der opstår brand et sted i boligen, går alle alarmer i gang, og du vil derfor have længere tid til at reagere.

Ud over strømforsyningen er der også andre forskelle på røgalarmerne. I princippet er der to måder, hvorpå røgalarmerne opdager røg:

  1. Ioniske røgalarmer, der ’mærker’ røg.
  2. Optiske røgalarmer, der ’ser’ røg.  

De ioniske røgalarmer er bedst til at opdage brande, hvor der er synlig ild. De optiske er bedst til ulmende brande.

Begge typer kan anvendes i boligen. Husk, at de skal være CE-mærkede.

Hvor skal røgalarmerne placeres?

Det er en god idé at investere i mere end én røgalarm. Det er godt at placere dem i følgende rum i boligen:

  • Entré og bryggers
  • Trapper og reposer
  • Stue
  • Soveværelset
  • Evt. teknikrum.

Røgalarmerne skal placeres på det højeste sted i de enkelte rum.

Der er også nogle steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at sætte røgalarmer op:

  • I nærheden af komfuret i køkkenet – madosen kan sætte alarmen i gang, når du laver mad.
  • I nærheden af brændeovn/pejs i stuen – lidt røg kan sætte alarmen i gang uden grund.

Tjek dine røgalarmer – hvordan og hvor ofte?

Alle typer røgalarmer bør renses, støvsuges og vaskes for snavs og andet skidt, der ikke bør være der, med en blød, opvredet klud. Støv kan være årsag til, at røgalarmen ikke virker optimalt. Rengør dine røgalarmer jævnligt.

Røgalarmer vil som regel udsende biplyde igennem en længere periode, når batteriet skal skiftes.

Du bør tjekke, om alarmerne virker, mindst en gang om året. Især de batteridrevne, da batteriet kan blive fladt. Det kan fx være 1. december, der er fælles, nordisk røgalarmdag – december er den måned, hvor der er klart flest brande i boliger. Det er også en god idé at tjekke, om røgalarmerne virker, hvis du har været væk fra dit hjem i længere tid, da du så ikke har kunnet høre evt. biplyde, der har advaret om, at batteriet er ved at løbet tør for strøm.

Test, om røgalarmen virker, ved at trykke på alarmens testknap. Lyder der et ’bip’, er der strøm på batterierne.

Backupbatteriet på den eldrevne røgalarm skal også tjekkes og skiftes efter behov.

Nogle røgalarmer har et indbygget batteri med en levetid på op til 10 år, og de kan ikke skiftes. Derfor skal du skifte hele røgalarmen, når sådan en røgalarm udsender jævnlige biplyde.

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at du skifter røgalarmer ca. hvert 10 år.