Stor stigning i klager over støj

Forbud mod at spille musik fra soundbokseI storbyer som København og Aarhus er der nu visse steder udstedt forbud mod at spille musik fra "elektroniske lydanlæg" mellem fx kl. 20 om aftenen til kl. 10 om morgenen. Og politiets seneste udmelding er, at man vil skærpe indsatsen mod musikstøjen i beboelsesområder - først med henstillinger, derefter bøder og om nødvendigt med konfiskering af lydanlægget.

Her har særligt et produkt været i fokus, nemlig en soundboks, der er designet til at spille højt og er nem at tage med.

Fra attraktiv beliggenhed til støjplaget område 

Mange klager kommer fra beboere tæt på byens parker, grønne områder og strandbade. For hvad der i udgangspunktet er attraktivt beliggende boliger, tæt på rekreative områder, viser sig her i sommervejret, nogle steder, at være forvandlet til meget støjplagede adresser, simpelthen fordi de unges fester er flyttet lige ind ”i baghaven”.

Byens nye indretning giver udfordringer

Tine Nielsen, fagekspert i Videncentret Bolius, har fulgt byudviklingen i de større byer i mange år, og hun har set, hvordan forbedringer af byens uderum indirekte har skabt nye udfordringer.

- Nu har vi i mange år arbejdet på at lave fantastiske og attraktive, offentlige uderum i byerne for at skabe liv og fællesskab, og det er på mange måder lykkedes. Specielt de unge har taget udelivet til sig her under Corona, men bagsiden er selvfølgelig, at det kan larme ganske forfærdeligt.

Soundbokse giver klager over støj, fordi man ikke kan stoppe dem

- Hvad angår soundbokse, tror jeg ikke kun, at det er det voldsomme lydniveau, der får folk til at klage. Mentalt er det meget vigtigt, at man har følelsen af, om man har indflydelse på situationen eller ej. Hvis mine naboer larmer, så ved jeg, at jeg på et tidspunkt kan gå ind og bede dem om at skrue ned, og så vil de nok også gøre det.

- Alene den viden, og ikke mindst den følelse, gør, at jeg kan strække mig lidt længere og måske nok også kan udholde lidt mere larm. Hvis du fx bor ud til en offentlig park, hvor unge mennesker, som du ikke kender, holder fest, føler du på ingen måde, at du har nogen form for indflydelse, og det er i sig selv frustrerende, forklarer Tine Nielsen.

Hvornår stopper støj fra musik og soundbokse?

Et andet vigtigt element er varigheden af støjen. Ved vi nogenlunde, hvornår støjen holder op, har vi også nemmere ved at holde den ud. Man kan, så at sige, se en ende på galskaben, og det er med til at give os mental styrke og en højere tolerancetærskel.

- Det er også altid anderledes, hvis vi kender dem, der larmer, og vel at mærke kan lide dem. En vild studenterfest for naboen søde søn er i en helt anden kategori end larm fra tilfældige unge aften efter aften igennem hele sommeren, forklarer Tine Nielsen.

Flere klager over nabostøj i boligforeninger

Også landets store boligforeninger oplever en markant stigning i klager over nabostøj. Her er det ikke altid høj musik eller fjernsynslyd, der klages over. Det kan også være klager over børn, der leger, eller højrøstede voksne. 

KAB, som har 70.000 lejemål i hovedstadsområdet og på Sjælland, fortæller til Kristeligt Dagblad, at selskabet modtager mellem 800 og 1.000 klager om året. To tredjedele af klagerne handler om støj og overtrædelse af husordenen.

Fsb, som har 13.000 lejemål i hovedstadsområdet, modtog sidste år 360 klager. Også her er det ikke nødvendigvis høj larm, men dagligdags lyde som naboens gåen over gulvet og brug af køkkenet på skæve tidspunkter, der generer.

- Nemmere at klage, når man ikke kender hinanden

Som redaktør for brevkassen Spørg Bolius har Tine Nielsen gennem årene svaret på mange spørgsmål om nabostøj, og hun oplever også, at flere og flere føler sig generet af naboens lyde og vaner.

- Jeg har en fornemmelse af, at folk er blevet mindre opmærksomme på, at de er en del af et fællesskab. Og når man bor tæt sammen, er man altså en del af et fællesskab, om man vil det eller ej. Mange steder kender vi heller ikke hinanden, og så bliver det meget svært lige at banke på og fx bede om at få musikken skruet ned eller måske foreslå, at der bliver lagt et tæppe på gulvet i entreen hos overboen, siger Tine Nielsen.  

En af grundene til at vi ikke kender hinanden så godt som tidligere er, at danskerne i dag flytter meget mere rundt. Hver gang vi flytter, skal der opbygges nye relationer til naboer og genboer, og det er ikke altid lige nemt. Derudover udgør kvarterets børn heller ikke den sociale lim, som de var tidligere.

- Førhen legede børnene sammen i gården eller på villavejen i langt højere grad. Man legede med dem, der nu engang var at lege med. Det gav indirekte forældrene et kendskab til de andre familier og ikke mindst de andre voksne i kvarteret. Kort sagt, man kendte hinanden lidt bedre, og havde måske også derfor lidt mere forståelse for de andres situation, forklarer Tine Nielsen.

Nemt at klage over naboen – over mailen

Mens det måske nok er blevet sværere at henvende sig til naboer, man ikke rigtig kender, er det til gengæld blevet meget lettere at klage til boligadministrationen, politiet eller andre myndigheder. Helt lavpraktisk er det supernemt at sende en mail med en klage.

- Der er ingen tvivl om, at den lette klageadgang har stor betydning, men der er også kommet en større bevidsthed om, at man faktisk kan klage. Som jeg oplever det, er folk i hvert fald blevet meget hurtigere til at sige, at det vil jeg ikke finde mig i. Corona har selvfølgelig heller ikke været med til at gøre tingene lettere. For når alle er hjemme hele tiden, får man ikke de der pauser, hvor man selv, eller den støjende nabo, er ude, siger Tine Nielsen.

Vi er mere udenfor, og vi larmer

Der er også blevet meget mere at klage over. Udendørs ophold og aktiviteter hitter som aldrig før hos danskerne, og det giver nye muligheder for konfrontationer.

- Høj musik fra en soundboks i en park er jo et oplagt eksempel, men også andre steder give udelivet nye konflikter. Se fx på de større byer, hvor rigtig mange inden for de senere år har fået altaner. Det er skønt lige at kunne gå udenfor og fx grille eller ryge. Problemet er selvfølgelig, at de andre i opgangen også har fået altaner, og at de typisk ikke er så pokkers begejstret for hverken grill-os eller røg.

- I villakvartererne har man opstillet trampoliner, hvor børnene kan hvine og skrige i timevis. Man har bygget udekøkkener, vildmarksbade og installeret jacuzzier, typisk uden tanke for at det også påvirker naboerne, siger Tine Nielsen.

Lær din nabo at kende

Kombinationen af vores dårligere kendskab til naboerne, mindre tolerance samt flere og flere støjende aktiviteter er, ifølge Bolius fagekspert, dybest set den cocktail, som nu får naboklagerne til at eksplodere. Mere støj og mindre overbærenhed optrapper simpelthen konflikterne.

- Der findes jo ikke rigtig nogen nem løsning, men jeg har alligevel et godt råd, som, jeg mener, er helt basalt for al god konfliktløsning. Du er faktisk nødt til at lære dine naboer at kende. Tal med dem! Vi ved fra al forskning, at samtale fremmer forståelsen.

- I dag har vi ikke, på samme måde som tidligere, brug for hjælp fra vores naboer. Og der er på den måde ikke en naturlig relation, bare fordi man bor dør om dør. Man skal med andre ord ville naboskabet og arbejde aktivt for det. Det er derfor altid min opfordring, at man lærer sin nabo lidt at kende, fordi vi ved, at det kan tage så mange unødige konflikter i opløbet.