Spørg Bolius
Standby-forbrug på Elbil-lader
Jeg har lige læst jeres artikel vedr. strømforbrug Hvor meget kan du spare ved at slukke for opladeren? og Sådan gør du din elregning mindre: Få gode råd til et mindre forbrug.
Jeg ved at der en standard for hvor meget f.eks. en telefonlader må bruge i standby, men hvad med en
El-bil lader. Er der nogen regler for hvor meget de må bruge i standby. Dem kan man jo ikke bare slukke, når man er færdig med at lade sin bil op.
Venlig hilsen Jørgen
Hej Jørgen,
Det er et godt spørgsmål, du stiller. Jeg er ikke bekendt med, om ladestandere er underlagt EU's ecodesignkrav som andre el-produkter i boligen.
Læs mere her: https://ens.dk/analyser-og-statistik/produkter-med-energikrav/standby-og-slukket
Ved en søgning kan jeg se, at ladestandere har et passivt forbrug i et spænd fra 1-6 W, hvilket svarer til 0,024-0,144 kWh i døgnet eller ca. 8-53 kWh om året.
Du har ret i, at de ikke kan slukkes, men forbruget er heldigvis ikke så højt. Det kan dog godt give mening, at forhøre sig, der hvor man vil købe.
Med venlig hilsen