Spørg Bolius

Stænkpudset hus - hvordan reparerer vi afskalning så det holder?

Hej Eksperter

Vores gamle stænkpudsede hus skaller helt ind til murstenene. Efter hver vinter må det repareres, men det holder ikke! Hvordan kan vi evt. få det til at holde? Hvilket forarbejde er nødvendigt?

Mvh Hjørdis R

Hej Hjørdis R

Det kan være svært for mig, lige præcis at give en årsag. Det kan desværre skyldes mange ting, lige fra fugt i væggene, til bare generelt fejlbehæftet oppudsning eller forkerte materialer.

Mange laver en forkert pudsning, særligt ved reparation. Her står man ofte og ”fedter” lidt med det, og man får ikke kastet mørtlen ind på væggen som den skal. Mange glemmer ydermere at rense grundigt ned forinden, og forvande.

Stænkpuds skal jo netop ”stænkes” på, og på anden måde kastes ind, så mørtlen binder ordentligt fast. Og rigtig stænkpudsning udføres jo netop med en fin lille maskine til dette. Se gerne denne lille video om emnet, og så held og lykke med det.
Pudsning af mur - stænkpudsning

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden