Spørg Bolius
Sommerhus på sokkelsten
Hej - jeg har overtaget et ældre sommerhus der står på sokkelsten - hvad vil være det bedste jeg kan gøre for at undgå "trafik" af mindre dyr under huset, men sådan at der stadig kommer frisk luft ind under huset.
Mvh
Torben K.
Hej Torben K.
Ja det er yderst vigtigt at du ikke hindrer ventilationen, når du vil hindre adgang for mindre dyr under huset.
Du kan købe det der hedder rottenet, net udført af galvaniseret jerntråd i ca. 1 mm tykkelses og med en maskestørrelse på maksimalt 20 mm - nettet skal graves 60 cm ned og slutte mindst 30 cm over jorden.
Med venlig hilsen