Sommehus arvet af min mor og hendes bror, som særeje - hvordan overtager eller arver vi søskende så?

Hej Lars.

1. Fuldstændigt særeje er en aftale, der vedrører delingen af ægtefællers formue i tilfælde af separation, skilsmisse og død. En aftale om fuldstændigt særeje indgås ved ægtepagt eller kan – som i dette tilfælde - være bestemt af tredjemand, f.eks. i forbindelse med arv eller gave.

Det betyder i givet fald først og fremmest, at ægtefællerne hver især beholder deres egen formue, såfremt ægteskabet opløses. Dette gælder, hvad enten ægteskabet opløses ved separation, skilsmisse eller død. En aftale om fuldstændigt særeje kan indgås for hele formuen, men kan f.eks. også begrænses til blot at angå en enkelt genstand.

Når der er aftalt fuldstændigt særeje betyder det, at der ikke sker nogen deling af det fuldstændige særeje. Hvis der er aftalt fuldstændigt særeje vedrørende hele formuen eller f.eks. en genstand, indgår hele formuen eller den genstand direkte i førstafdødes dødsbo.

Fuldstændigt særeje har altså betydning for delingen af ægtefællernes formue i tilfælde af separation, skilsmisse og død. Særejet betyder dog ikke, at ægtefællen ikke arver af særejet, idet særejet netop falder direkte i arv. I forhold til arv gælder det, at ægtefællen arver halvdelen fra førstafdøde, mens livsarvingerne (børn, børnebørn eller oldebørn) arver den anden halvdel.

2. Hvis to personer, f.eks. søster og bror, ejer et sommerhus i sameje, og den ene dør, vil den afdødes andel af sommerhuset indgå i afdødes dødsbo. Det vil dermed være arvingerne, der ejer sommerhuset i sameje med den anden ”andelshaver”. Dette gælder, såfremt en samejeoverenskomst mv. ikke beskriver andet. Herefter må det være op til dødsboet henholdsvis den anden ejer, om de to parter vil forsætte med at eje sommerhuset i sameje eller indgå aftale om at købe hinanden ud, sælge sommerhuset eller lignende.

Såfremt sommerhuset er gjort til genstand for fuldstændigt særeje, vil afdødes andel af sommerhuset falde direkte i arv til ægtefælle og/eller livarvinger. Hvis der både er ægtefælle og livarvinger, vil disse hver især – som udgangspunkt - eje halvdelen af afdødes andel af sommerhuset. Er der eksempelvis en ægtefælle og to livsarvinger, vil ægtefællen arve halvdelen af andelen af sommerhuset. Livsarvingerne vil ligeledes arve halvdelen af andelen. Det vil sige, at den enkelte livsarving arver 1/4 af andelen af sommerhuset.

Ægtefællen har imidlertid fortrinsret til ’kvalitativt’ at udtage aktiver inden for førstafdødes fuldstændige særeje. Hvis ægtefællen, der arver andelen af sommerhuset sammen med livsarvingerne, i stedet ønsker at eje andelen af sommerhuset selv, har ægtefællen altså ret til at udtage sommerhuset. Ægtefællen vil i den forbindelse ”betale” med sin arv af særejet. Denne ret til at udtage andelen gælder dog kun for de tilfælde, hvor sommerhusandelsværdien ikke overstiger værdien af ægtefællens arv af særejet. Fortrinsretten gælder heller ikke, hvis en særlivsarving har en særlig erindringsværdi knyttet til sommerhuset.

Et eksempel kan tjene til illustration af udtagelsesretten: Er sommerhuset eksempelvis 1 mio. kr. værd, udgør afdødes arv 500.000 kr. heraf. De 250.000 kr. tilfalder ægtefællen som arv, svarende til 1/2, mens hver af livsarvingerne (i eksemplet to) hver arver 125.00 kr., svarende til 1/4. Såfremt ægtefællen ønsker at udtage sommerhusandelen, skal ægtefællen som minimum have en beløbsmæssig arv i særejet svarende til sommerhusandelens værdi, her 500.000 kr. Hvis der dermed ikke er andet særeje fra afdøde, har ægtefællen i eksemplet ikke nok til at ”betale” for at udtage sommerhusandelen, idet ægtefællens arv i særejet kun er 1/2 af 500.000 kr., nemlig 250.000 kr.

Det er dog samtidig sådan, at en arving vil have fortrinsret til at overtage boets andel, såfremt et aktiv ejes af en arving og boet i sameje. Dette gælder, selv om værdien overstiger arvelodden.