Hvad kan jeg bruge søm til?

Et søm er ikke bare et søm. Få viden og tips her i artiklen. Foto: Torben Klint

Hvad er søm?

Et søm er lavet af metal, oftest af stål, men det kan også være af messing eller kobber. Søm bruges stadig i vid udstrækning, selvom de fik stor konkurrence, da skruen og i særdeleshed skruemaskinen blev opfundet. Mange af de områder, hvor søm blev anvendt tidligere, er overtaget af skruer.

Søm bruges især af tømrere, snedkere og gør det selv-folket, fx til tagdækning. Taglægter på et hus fastgøres på spærene med søm. Du sømmer et søm i med håndkraft vha. en hammer eller med en sømpistol - det kaldes også befæstelse.

Hvilke typer søm findes der?

Der findes mange forskellige søm, til mange forskellige formål, firkantede, runde søm og dykkere.

Søm fremstilles af forskellige materialer, og nogle typer får en særlig behandling:

  • Varmgalvaniserede søm - matte grå søm af stål, der har været i varmt zinkbad
  • Elforzinkede søm - blanke søm af stål, der har været igennem en elektrisk ladet proces
  • Rustfri stålsøm - søm af stål, der ikke ruster
  • Kobbersøm - søm af kobber
  • Messingsøm - søm af messing.

Ved varmgalvanisering sænkes stålet ned i et varmt zinkbad, hvorved det bliver belagt med et tyndt lag zink. En elgalvanisering foregår ved, at stålet udsættes for en elektrisk proces i et zinkbad, hvorved det får en meget tynd belægning af zink. De fleste galvaniserede stålsøm har en vis rustbeskyttelse. De varmgalvaniserede søm har længst holdbarhed. Rustfri stålsøm fås også i forskellige legeringer alt efter i hvilket miljø, de skal bruges. Kobbersøm bruges ofte i forbindelse med kobberbelægninger, ved fastgørelse af læder og til skifertage. Messingsøm benyttes også i aggressive miljøer eller på grund af dekorative formål.

Nedenfor omtales kort de mest almindelige søm på markedet og kun håndsøm, dvs. søm, der skal sømmes i med håndkraft. Nogle er relativt sjældne og beregnet til særlige formål.

  • Firkantede søm
  • Runde søm
  • Dykkere
  • Papsøm
  • Beslagsøm
  • Betonsøm
  • Kobbersøm
  • Kramper - er medtaget her, fordi de hører under befæstelse
  • Møbelsøm/pyntesøm.

Firkantede søm

De firkantede søm er nok de mest almindelige. Firkantede søm bruges stadigvæk i rimeligt omfang, især af gør det selv-folk, som ikke har haft brug for en sømpistol.

De firkantede søm fås i mange længder – lige fra 20 til 210 mm – og det kræver en del slag at slå de største i. Tomme-betegnelsen (ofte markeret med tegnet ”) benyttes stadigvæk visse steder, mens vi bruger det metriske system her i artiklen. Firkantede søm fås både som blanke søm til indendørs brug og i en galvaniseret udgave til udendørs brug.

De firkantede, galvaniserede søm bruges til diverse beklædninger med brædder, fx facadebeklædning, terrassebrædder og plankeværk.

Runde søm

De runde søm bruges ofte til sømpistoler, De leveres både varmt- og koldt-galvaniserede samt rustfrie. De fås i forskellige tykkelser og i længder op til 140 mm. De runde søm er mere udbredt i Sverige og fås i andre størrelser dér.

LÆS OGSÅ: Alt om skruer - disse typer findes der, og det kan du bruge dem til

hvornår skal du bruge dykker søm?

En dykker er et mindre søm, som kun giver et lille hul i træets overflade. Foto: Torben Klint

Dykkere

En dykker er et søm, der primært bruges til finere sammenføjninger i træ indendørs, fx til at sømme mindre lister og indfatninger fast. Dykkere kan fås i en rund og en firkantet udgave samt galvaniseret til udendørs brug. De findes i længder fra 15 til 80 mm.

Dykkeren har fået sit navn, fordi den har et lille hoved, som "dykkes"/forsænkes med en dyknagle eller af sømpistolens slagstift. Med håndkraft sættes dyknaglen mod dykkerens hoved og man slår den derved forsigtigt ned i træet. Dermed bliver der kun et lille hul i træets overflade, og det kan spartles, så overfladen bliver glat og fin og klar til maling.

En særlig afart af dette er glarmestertråd – også kaldet glarmestersøm – til fastholdelse af enkeltlagsglas, inden der kittes.

Papsøm

Papsøm er de små søm med det store hoved. Som navnet antyder, er der tale om et søm, der bruges til at sømme tagpap fast med, dvs. underpappen. Før i tiden sømmede man altid det første lag tagpap på tagbrædderne - det gør man stadig, men i dag kan pappen også brændes på.

Papsøm fås både i en blank og en galvaniseret udgave. De blanke bruges oftest til at sømme underpap på med, og de galvaniserede bruges til at sømme emner fast, som ikke bliver dækket med pap eller andet.

Papsøm bruges også til at sømme vindpap og blik fast. Papsøm fås i målene 2,5 x 20 mm og op til 2,5 x 40 mm.

Beslagsøm

Beslagsøm eller kamsøm, som de også hedder, bruges i alle former for sømbeslag, dvs. diverse former for vinkler og sømplader, der bruges til at samle træ. De kendes ofte på de kraftige riller/modhager på siden, som får dem til at sidde rigtig godt fast, når de først er sømmet i. De kan være meget svære at få ud.

Beslagsøm fås både rustfri og i blank elgalvaniseret udgave. De klassiske søm, der er elgalvaniserede, fås i størrelser fra 3,1 mm x 40 mm til 4,0 mm x 100 mm. De rustfri fås i størrelser fra 4,0 mm x 40 mm til 4,0 mm x 60 mm. Disse fås også til særlige sømpistoler.

Betonsøm

Betonsøm bruges til at sømme i beton, og de er lavet af hærdet stål.

De bruges hovedsageligt til at hænge billeder eller andre små ting op på vægge af beton.

Sømmene kan og skal ikke slås langt ind. De skal lige have et hårdt, hurtigt slag, så de hæfter i det yderste lidt blødere betonlag. Disse fås også til særlige sømpistoler.

Kobbersøm

Kobbersøm anvendes til fastgørelse af skifer. Når der lægges skifertag bliver hver skiferplade sømmet fast med 2 kobbersøm. Hullerne i skiferpladen, hvor sømmene sømmes fast, er i overstørrelse, så der er plads til at skiferpladerne kan bevæge sig en anelse. Dette gør, at de ikke knækker i sommervarmen, hvor skiferpladerne udvider sig. Sømmene er ikke synlige, da der placeres en ny skiferplade ovenpå sømmene.

Kobbersøm er bløde, hvilket er vigtigt når de anvendes i skifertage. På den måde kan man nemt skære eller knække sømhovedet af, hvis der skal udskiftes en enkelt skiferplade. 

Kramper

Kramper er et af de mere specielle søm, som hovedsageligt bruges, når ståltråd, ståltrådsnet eller andre former for tråd skal sættes fast på træ. Mange kalder også kramperne for hegnskramper. Krampen er formet som et u med spidser i begge ender. Den kan derfor holde på ståltråden, som lægges ind i midten af krampen, der efterfølgende sømmes i.

Møbelsøm/pyntesøm

De fleste møbelsøm bruges til renovering/istandsættelse af ældre og slidte møbler. De findes i flere udgaver - enten som stifter eller søm. Stifter har ikke noget hoved. De slås i og bukkes, lige inden de slås helt i. Sømmene har et stort hoved, så de kan holde godt fast på diverse materialer.

Sømmene med stort hoved bruges som polstersøm til at holde møblers beklædning af stof eller læder fast. Sømmene sidder helt tæt med maksimalt 1-2 cm's mellemrum.

LÆS OGSÅ: Gør det selv

Hvor er det godt at bruge søm og hvilke typer?

Søm er rigtigt gode til mange former for beklædning: Bræddebeklædninger, profilbrædder til fx loft i en stue, plankeværker, stakitter, lægter på taget, tagbrædder, etc. Det er hurtigere at sømme en facadebeklædning op end at skrue den fast. Mange bruger sømpistoler især professionelle, hvilket gør arbejdet endnu hurtigere.

De stærkeste sammenføjninger med søm får du ved at sætte sømbeslag fast med beslagsøm/kamsøm. Ved større dimensioner og mere komplicerede samlinger/konstruktioner bør du enten bruge skruer eller bolte med møtrikker.

Man vælger sømtype og længde efter de materialer, der skal sømmes sammen. Det gælder fx ved fastgørelse af spær, hvor ingeniøren dimensionerer beslag og beskriver hvilke og hvor mange søm, der skal bruges. Man tænker måske, at alle sømhullerne i et beslag skal sømmes. Det skal de slet ikke, det forringer træets bæreevne. Typisk er det 2-4 som, der skal anvendes i fx et beslag. 

Der er forskel på, om søm skal bruges ude eller inde. Søm til indendørs brug er normalt blanke. Hvis sømmene skal bruges ude, bør de være varmgalvaniserede.

Der er opgaver, hvor sømmet er mere velegnet end skruen og omvendt.

Til facadebeklædninger er det som regel bedre og hurtigere at sømme. Hvis du laver en ny terrasse, bør du dog altid skrue brædderne fast. Søm holder ikke lige så godt som skruer, og terrassen vil komme til at knirke, fordi brædder og søm arbejder. Man kender samme problem fra knirkende gulve indendørs. Brug derfor altid rustfrie syrefaste skruer til gulve.

Der bruges tit søm til at sætte indfatninger (gerigter) fast på dørkarmen. Tidligere brugte man altid små dykkere, der blev håndsømmet og efterfølgende dykket. I dag bliver indfatninger stadig monteret med dykkere, men ofte med en sømpistol, som skyder dykkerne ind og samtidig dykker dem.

Hvor bør du ikke bruge søm?

Skruer holder materialerne, der arbejder bedre sammen, fordi de ikke glider ud på samme måde som søm, der ikke har de modhager, skruer har. Samlinger/konstruktioner som er sømmet, der kan materialerne arbejde sig ud, og dermed løsne sig lidt. Det gælder netop terrassebrædder som bliver våde og udvider sig og derved trækker sømmene ud. Når de så bliver tørre igen, stikker sømmet lidt op og brættet sidder lidt løst. Visse pistolsøm har lim på, der modvirker den tendens.

Derudover er det noget nemmere at skille konstruktioner, der er skruet sammen, da skruerne blot kan skrues ud. Med søm skal man ofte have fat i koben, der efterlader mærker for at få materialet fra hinanden.

Ved finere snedker- og tømrerarbejde bruges der heller ikke søm. Samlinger laves i træet, som nærmest griber om hinanden, og ofte holdes sammen med en dyvel af træ.

Video: Fakta om søm

Få en introduktion med fakta om søm, fordele, kendetegn, typer, dimensioner og arbejde med søm. Video: Videnscenter for Håndværk - Design & Arkitektur

LÆS OGSÅ: Bolte, møtrikker og franske skruer

hvordan bruger du et dykkersøm?

Hovedet på et søm bruges til at slå det andet søm ned i træet. Brug dette trick, hvis du vil dykke en dykker, men ikke har en dyknagle. Foto: Arkiv

Hvor kan du købe de forskellige typer søm?

De fleste typer søm kan købes i byggemarkeder eller på nettet. Det kan godt betale sig at se sig for, da der kan gøres gode handler ved at købe større partier eller blot et godt sommertilbud. Der er store prisforskelle hos de forskellige byggemarkeder, så tjek priser, inden du køber. De mere specielle sømtyper skal oftest bestilles hjem, og der må påregnes leveringstid.

I nogle tilfælde kan det godt svare sig at købe søm på nettet. Du skal dog huske at se dig for og tjekke, at leveringen er inklusive fragt. Sømpakker vejer hurtigt en del kilo og kan blive dyre at fragte. Men er prisen god og inklusiv levering, og er du sikker på, at det er de rigtige søm til dit formål, er der ikke noget i vejen for at købe på nettet.

Hvad koster søm?

Prisen på søm varierer meget. Nogle koster omkring 25 øre stykket, fx små møbelsøm og dykkere, mens rustfri søm kan koste omkring 5 kr. stykket. Håndsmedede søm - som i øvrigt ikke er omtalt her - kan koste op til 25-50 kr. stykket. Prisen afhænger også meget af, hvor mange søm der er i pakken. Jo flere, jo mindre stykpris.

Hvordan opbevarer du søm?

Søm kan opbevares i de æsker, de leveres i fra leverandøren, hvor deres størrelse også står. Disse æsker er dog ofte af pap, som kan gå i stykker, hvis du har dine søm i et skur, hvor der bliver fugtigt. Du kan i stedet opbevare sømmene i plastikæsker eller sorteringsæsker af plast, som du kan forsyne med klistermærker, hvorpå de forskellige søms størrelse står.

Hvis du har mange og forskellige søm, kan du bruge et større reolsystem med mange skuffer i forskellige størrelser. På forsiden af skufferne kan du skrive, hvilke søm de indeholder.

Hold styr på søm og skruer i glas

Opbevaring af søm og skruer

Sådan kan det se ud - og så er der styr på de mange søm og skruer.

En anden mulighed er at samle søm, skruer og andre løse småting i små glasbeholdere, der skrues fast i et bræt. 

Sådan gør du:

  1. Saml nogle gamle glas fra syltede agurker, oliven, rødkål osv., gør dem helt rene og sæt labels på dem, så du kan skrive, hvilken type søm/skruer, der ligger i glasset.
  2. Find et gammelt bræt og skær det til i den ønskede længde.
  3. Montér lågene fra de forskellige glas på brættet med en enkelt skrue.
  4. Skru brættet op et godt sted i dit værksted, fx skru det direkte op igennem brættet og hæng det i loftet, eller skru et par vinkler på og sæt det op på væggen.
  5. Sortér alle dine søm og skruer og put dem i glassene, som du hænger op på lågene. Du kan med fordel lave nye labels, så du nemt kan se, hvad der er i de enkelte glas.

LÆS OGSÅ: Tag med tagpap

Gode tips om søm

  • Hovedet på et søm kan bruges til at slå det andet søm ned i træet. Brug dette trick, hvis du vil dykke en dykker, men ikke har en dyknagle. Det anbefales imidlertid at benytte en dyknagle, som er mere præcis. Ligesom det anbefales at anskaffe sig forskellige hammertyper til de forskellige opgaver.
  • Det gamle råd om at slå på spidsen af et søm, så ikke det flækker det materiale, det sømmes i, er et godt fif. Det er dog bedre at bore for med et bor, der er mindre end sømmet. Så er risikoen for, at emnet flækker, mindre.
  • Bukkede søm kan relativt nemt rettes ud ved at lægge dem på et bræt el.lign. og banke dem rette/flade med en mindre hammer. Jo mindre sømmene er, desto sværere er det at rette en bukning på sømmet ud. Bukningen kommer nemt igen, når du slår på sømmet.
  • Hvis du skal trække gamle søm ud af et bræt, og du ikke kan slå på dem fra bagsiden (hvis de stikker ud der), kan du tage fat omkring sømhovedet med en knibtang og trække sømmet ca. 1 cm op. Herefter kan du tage resten med et koben.

LÆS OGSÅ: Hvordan skærer du perfekte cirkler i plader og brædder?