Fra 2023 må større nybyggeri ikke udlede mere end 12 kilo CO2 pr. kvadratmeter pr. år, og fra 2025 bliver der også indført en CO2-grænse for mindre byggerier under 1.000 m2, som fx parcelhuse.
Det er vedtaget af et politisk flertal i Folketinget, og det får på sigt betydning for alle, som vil bygge nyt eller bygge til.
CO2-kravene til de mindre byggerier er dog ikke fastlagt endnu, men det bliver de i løbet af 2023, når politikere, myndigheder og byggebranchen har fået lidt flere erfaringer med, hvordan hele processen gribes an.
LCA-vurdering skal afleveres ved ansøgning om byggetilladelse
Der er dog enighed om at opgøre CO2-forbruget for et givent byggeri ved hjælp af LCA, som er en slags livscyklusanalyse for en bygning. I en LCA-vurdering medregner man alt CO2-forbrug - eksempelvis både udvinding og forarbejdning af byggematerialer, transport til byggepladsen, selve opførelsen af byggeriet, og så selvfølgelig CO2-forbruget til fx opvarmning og vedligeholdelse, når bygningen først er taget i brug. Hele vurderingen foretages i et 50-årigt perspektiv, og tallet skal så koges ned til at vise, hvor mange kilo CO2 bygningen udleder pr. kvadratmeter pr. år.
Når man som almindelig parcelhusejer fra 2023 således skal vedlægge LCA-vurdering i ansøgninger om byggetilladelse, vil det nok typisk være et ingeniørfirma, som står for beregningerne. Det er altså tanken, at LCA-vurderingen skal blive en lige så naturlig og formaliseret del af en byggeansøgning, som fx energi- og statik-beregninger er det i dag.
Krav til CO2 ved byggeri giver god mening
Det er selvsagt en ret kompliceret øvelse at gennemregne et byggeris CO2-forbrug over en 50-årig periode, og da vi endnu ikke har særlig mange livscyklusvurderinger for byggerier, vil politikerne endnu ikke fastlægge de CO2-grænser, som med tiden bliver obligatoriske for byggeriet.
Men ét er helt sikkert: CO2-grænserne kommer, og de kan sagtens gå hen og blive et vigtigt redskab i forhold til at gøre vores byggerier mere bæredygtige, mener Sarah Sonne Glatz, fagekspert i bæredygtighed i Videncentret Bolius.
- Det er efterhåndende ingen hemmelighed, at byggebranchen er en forslugen branche. Det er en af de største CO2-udledere i Danmark. Den bruger en masse ressourcer, og den producerer også meget affald. Derfor er der også helt naturligt, at der politisk er et skærpet fokus på byggebranchen - simpelthen fordi, at det kan komme til at batte noget, når vi skal nå vores reduktionsmål for CO2 i år 2030, forklarer Sarah Sonne Glatz.
Miljø-konsekvenser bliver tydelige
Selvom der først kommer specifikke CO2-krav til almindelige parcelhuse i 2025, er det alligevel værd at notere sig, at man allerede i 2023 skal registrere og dokumentere CO2-forbruget for sit byggeri for at kunne få en byggetilladelse. Ifølge Videncentret Bolius’ fagekspert vil det betyde en øget opmærksomhed på, at hver eneste kvadratmeter koster i CO2-regnskabet.
- Alt andet lige, vil det have den effekt for os alle sammen, at vi ved, hvad konsekvensen er, når vi bygger noget. Også selvom det bare er en mindre tilbygning. Derudover vil det også give myndigheder, politikere og eksperter en masse data omkring, hvor meget vores boliger og byggeri egentlig bidrager til CO2-forureningen i Danmark. Lige nu mangler vi det overblik.
- Siden 1970’erne har vi i Danmark haft meget fokus på driftsenergi. Og vi er da også blevet noget nær verdensmester i at regne på, hvad vi bruger af energi på fx at opvarme vores boliger. Men når det gælder CO2-udledningen på materialer og byggeproces, har vi stadig utrolig meget at lære, forklarer Sarah Sonne Glatz.
Ingen udsigt til mindre boliger
Det indgår i den politiske aftale, at CO2-kravene til byggeriet fra 2025 og frem, løbende vil blive skærpet år for år, for på den måde at skubbe byggebranchen i en mere bæredygtig retning.
Ifølge Videncentret Bolius’ fagekspert er de fastsatte 12 kilo CO2 pr. m2 i aftalen et meget lempeligt udgangspunkt. Eksempelvis set i lyset af, at nogle beregninger kommer frem til, at nybyggeri i dag kun udleder 9,5 kilo CO2 pr. m2 i gennemsnit.
De nye CO2-krav kommer næppe til at få betydning for, hvor stort folk vælger at bygge deres huse, og det ser Sarah Sonne Glatz som en svaghed ved den politiske aftale.
- CO2-kravene opgøres jo pr. kvadratmeter, så der er i de her regler ingen forskel på, om du vil bygge 150 eller 250 m2. Det betyder i praksis, at der ikke er nogen tilskyndelse til at bygge mindre og dermed bruge færre ressourcer. Sagt på en anden måde, kan man altså fortsat bygge enorme og utrolig ressourcekrævende parcelhuse, så længe CO2-kravene pr. kvadratmeter bare er overholdt, forklarer hun.
