Spørg Bolius
Skorsten nedlagt og kun den synlige del fjernet - kan det give kondens og fugt i tagrummet?
Hej Bolius
Vi fik i efteråret fjernet en skorsten af en lokal tagservice. Nu der er hvid sne på taget, og vi kan se, at der ingen sne er i et område af ca 1 x 1.5 firkant hvor skorstenen var.
1) Er dette et tegn på, at de har afsluttet uden at isolere det efterladte "hul"?
2) Een ting er varmetabet, som kan være mere eller mindre svært at vurdere, men vi er i højere grad bekymrede for, at dette kan udgøre en form for risiko for huset? Hvad er jeres umiddelbare vurdering?
3) Hvilken profession kan vi hyre til at afgøre den slags for os?
4) og hvis det er lavet forkert, hvilke rettigheder har vi overfor tagservice-firmaet, som i så fald ikke har gjort arbejdet korrekt, og har I nogle råd til hvordan man griber den sag an?
Venlig hilsen Mette S
Hej Mette S
Jeg ser det relativt ofte, at man lidt ukritisk nedlægger disse skorstene.
Der kan sagtens stadigvæk være en aktiv skorstensvirkning i dem, hvor de så kan suge varm, men også fugtig luft ind nedefra, (enten fra stue eller kælderen) og lede denne luft helt op i tagkonstruktion, hvor skorstenen er blevet hugget ned til.
Ang. 1. og 2)
Og ja, der er et lille varmetab via dette. Men jeres bekymring kan være berettiget nok, for der kan også komme varm og fugtig luft med op, og ender der større mængder af varm og fugtig luft oppe på et iskoldt tagrum, så kan det danne meget store mængder kondensvand, som udover at kunne vækster af skimmelsvampe også kan give risiko for råd- og svampeangreb deroppe.
Ang. 3)
En uvildig byggesagkyndig ville nok være en god person/profession til at kigge på tagrummet og skorstenen.
Ang. 4)
Hvis der er en fejl, kan den sagkyndige hjælpe jer med at kigge aftaleforholdene og rådgive jer nærmere, hvordan I kommer videre i sagen mod entreprenøren.
Held og lykke med det.
Med venlig hilsen