Spørg Bolius

Skjoldlus har angrebet mine rododendron – hvad gør jeg?

Jeg HAR læst en masse spørgsmål og svar, som ikke kan hjælpe mig.
Jeg har en meget stor have med mange, meget store rododendroner, ca.120 – 130 kvadratmeter i 2 – 4 meters højde. De er angrebet af skjoldlus! Masser af dem.

Jeg har sidste år, flere gange, hele sommeren igennem, sprøjtet med sulfo og sprit i vand, som jeg har
læst mig til skulle kunne tage livet af dem. Jeg har selvfølgelig sprøjtet op under bladene, hvor lusene sidder. Jeg er IKKE kommet af med dem, tvært imod de har spredt sig yderligere. Jeg har ellers læst mig til, at de ikke kan flyve.

Alligevel er de ”hoppet” 10 meter over til en anden afdeling med rhodondendroner. Jeg har spurgt i forskellige gartnerier. Når jeg viser dem et blad med skjoldlus og blade med de begede ekskrementer, viser de mig en lille grøn flaske med 500 ml. insektspray. Men det kan jeg jo ikke behandle SÅ mange rododendroner med. Men så har de ikke andet forslag. Jeg kan ikke vende hvert blad og børste det af med en tandbørste!

Hej Astrid

Det er desværre en næsten umulig opgave at behandle så store planter mod diverse former for skadedyr. Og rododendron er sat på prøve i de lange tørre perioder vi har i foråret og nu også i sommer. Ofte rammer skadedyrsangreb hårdere på planter, der lider under vandmangel, og med et meget højtliggende rodnet, skal der kun en kort periode med tørke til at rododendrons forsvar svækkes. Og hvis vi år efter år får lange tørre perioder, vil angreben kun blive større.

I nogle tilfælde kan det være en løsning at beskære planterne, så bladmassen reduceres, og give en god gang jordforbedring i form af spagnum eller anden sur jord, og så sørge for at planterne får godt med vand i foråret. Om det er en løsning i dit tilfælde, er du desværre nød til at få en fagperson ud og bedømme på stedet.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Berit Rørbøl, haveekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden