Spørg Bolius

Skimmel i isoleret kælder, hvad er årsagen, hvad gør vi - og dækker ejerskifteforsikringen?

Hej Bolius

Vi har købt et hus for to år siden, og er nu ved at få lavet udsugning i kælderen.
Kælderen bærer præg af at være lidt fugtig, men vores byggesagkyndig under hushandlen sagde, at kælderen ellers var sund og "en typisk kælder ved en muremestervilla fra 30érne".
Et af rummene i kælderen har forsatsvægge, og pålagt et billigt klikgulv, da det har været brugt af sælger til beboelse af aupair.
Under boring til udsugning opdager håndværker rød skimmel bag forsatsvæggen. Hvad gør vi mon herfra?

Hiver fat i forsikringsselskab ift evt erstatning gennem ejerskifteforsikring?
Og hvilken fagmand skal kontaktes ift bekæmpelse af skimmelsvampen?

mvh  Martin - frustreret husejer ;-)

Hej Martin

En kælder i en bygning fra 1930’erne vil altid være fugtig. Faktisk er kælderydervægge stort set altid fugtigere en ydervægge som ligger over jorden. Også i nybyggeri. Det skyldes at der er et konstant fugtprens på og at kælderydervæggen aldrig for mulighed for at tørre, da den netop er i jorden.

Så når man får oplysningen om et det er "en typisk kælder ved en muremestervilla fra 30érne" Kan det betyde at kælderen er i samme stand som de andre kældre, der findes i boliger med den alder og den bygningstype

Derfor kan det sagtens også være at der ikke er nævnt noget om det i tilstandsrapporten, da der ikke er noget unormalt i det.

Der hvor man måske kan undre sig er, hvis der ikke er nævnt noget om forsatsvægge. Der vil stort set altid være skimmelsvamp bag forsatsvægge, hvor der ikke er dampspærre. Også på vægge stueetagen. Og selv om der er dampspærre kan der opstå skimmelvækst, det kræver blot en lille utæthed fx fra et søm i dampspærren.

Vi anbefaler aldrig efterisolering af ydervægge, indvendig. Årsagen er, at der er stor risiko for skimmelvækst.

Men for at vende tilbage til dit spørgsmål. Selv om der ikke er nævnt noget i tilstandsrapporten om fugtig kælder, vil der sandsynligvis ikke være nogen hjælp at hente fra ejerskifteforsikringen, da det er helt normalt med fugtige kældre i huse med den alder.  Idet der er forsatsvægge er risikoen for skimmelsvamp endnu højere end normalt. Dette kunne man evt. prøve at melde som en skade. Men er der nævnt i tilstandsrapporten, at der er forsatsvægge vil der så heller ikke være dækning for dette.

For at komme skimmelsvampen til livs, skal alle forsatsvægge fjernes og kælderydervæggen afrenses. Og så -skal der ikke opsættes nyt. Væggene skal

Stå frise for fugt kan ventilers bort. Man kan etablerer omfangsdræn, hvis der ikke allerede er det. Det ville kunne fjerne noget af fugten, men ikke nok til at man kan ”pakke” væggene in di gips eller andet.

Jeg kunne forstille mig, at der også er skimmelsvampe under klinkegulvet.. Gulvbeklædninger i kældre bør være den bare beton eller fliser eller andet uorganisk materiale, der er i lukket forbindelse til klaplaget.

Man kan tage kontakt til et skadeservicefirma eller et firma, der specialiserer sig i skimmelsanering, hvis det viser sig at der er skimmel bag alle forsatsvægge og under klikgulvet.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden