Spørg Bolius
Skal ventilationskanaler renses?
Hej, vi har jordvarme og et genvexanlæg. Og får løbende tilbud om rensning af ventilationskanaler via bl.a sociale medier. Anlægget er fra 2014. Og fungerer fint, bl.a. har vi ikke støvspor fra udblæsningskanalerne på lofterne. Fra vores tidligere hus har vi erfaringen, at vi ikke havde problemer med luftkvaliteten når vi blot
skiftede filtre i genvex anlægget een gang i kvartalet. Det hus havde vi i 14 år.
Vi har ikke fra leverandører tidligere og i publikationer hørt om at speciel rensning af kanaler er nødvendigt.
Eller med hvilken frekvens. Hvad er Jeres råd her om ?
Mvh. Steen
Kære Steen.
Det er en god idé at rense kanalerne. Selvom der er filtre, så samles der snavs og støv i kanalerne med tiden.
i BR18 § 451 er angivet "Rensning, drift og vedligehold af ventilationssystemer skal ske, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand, og så de til enhver tid overholder bestemmelserne i §§ 421-449. Rensning, drift og vedligehold af ventilationssystemer skal ske som anvist i DS 447 Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer."
Producenterne angiver også kanalrens som en metode til at opnå det bedste udbytte og undgå tryktab, se ex: Kanalrens - Find en Nilan samarbejdspartner og Bestil kanalrensning og indregulering - Genvex
Se også dette tidligere svar: Rense ventilationsanlæg i boliger
Med venlig hilsen