Skal til udlandet i 2-3 måneder i efterår/vinter – hvilken temperatur skal radiatorerne stå på?
Skal til udlandet i 2-3 mdr. henover efteråret/vinteren. Hvilken temperatur bør jeg indstille mine radiatorer på, før jeg tager afsted?
Der er tale om en helårsbolig (rækkehus). Har læst adskillige artikler hos jer og andre steder, og det er ikke rigtigt til at blive klog på.
Du kan se vores anbefaling her: Luk en del af boligen af om vinteren - godt eller skidt? Her skriver vi:
"Hvis det er hele boligen, der skal lukkes af, fx på grund af en længere ferie i vinterhalvåret, bør temperaturen aldrig komme under 15 grader. Du bør med andre ord ikke lade din bolig stå med helt lukkede varmekilder. Stil radiatorerne på 1-2, så de varmer en lille smule, så falder temperaturen normalt ikke til under 15 grader.
Hvis der opstår frostsprængninger af enten varme- eller vandrør, vil forsikringen ikke dække, hvis du med vilje har ladet sit hus stå uden varme på."
Og du har helt ret, der er mange meninger. Det vigtigste er, at der ikke er kommer til at være for høj relativ luftfugtighed, så derfor er det også vigtigt at få luftet grundigt ud, inden I lukker huset ned.
Med venlig hilsen