Spørg Bolius
Skal jeg vælge fastprisaftale eller spotpris på el?
Hej Bolius
Jeg bor i Aarhus jeg har forgæves søgt svar på nedenstående hos mit energiselskab.
Jeg har erhvervet mig en EL-bil. Jeg undrer mig nemlig over der ikke findes mere empiri når man skal afgøre om en eller anden fastprisaftale eller timeafregning er billigst.
I en optimal verden er timeafregning naturligvis billigst under forudsætning af man kan flytte al sit elforbrug hen hvor det er billigst. Det kan man bare ikke - heller ikke selv om viljen er stor.
Det nytter formentlig ikke nok, at jeg kan i 80% af tilfældene kan flytte elbil-opladning til et gunstigt tidspunkt, hvis en stor del af det andet EL-forbrug afregnes til "overpriser" på tidspunkter hvor forbruget ikke kan flyttes. eller hvis timeprisen ikke svinger nok i løbet af et døgn (nogle døgn er der et meget stort udsving).
Findes der derfor nogle værktøjer hvor man direkte kan sammenligne de 2 afregningsformer på et helt konkret EL-forburg?
Vh Allan
Hej Allan
Den bedste måde at blive klogere på dit konkrete forbrug, er ved at dykke ned i tabellerne over dit forbrug dag for dag.
Som du er inde på, er nogle ting svære at flytte til andre tidspunkter, som fx madlavning, mens andre ting, som fx vaskemaskinen, godt kan flyttes.
Når du har fået justeret og optimeret dit forbrug, kan du via dit energiselskab time for time se dit forbrug og med det lave en udregning og se hvad det koster.
Fastprisen vil være den samme for alle timer, den variable pris kan variere meget.
Da priserne har varieret meget, er det svært at forudsige, hvad prisen vil være selv bare få dage frem.
Den bedste løsning er måske at veksle mellem de forskellige typer, men det vil så kræve en stor indsats med at følge priserne osv.
Jeg er ikke bekendt med nogle værktøjer, der nemt kan vise dig hvilken afregningstype, du bør vælge, og årsagen er at det kræver kendskab til dit forbrug time for time.
Jeg håber, du finder en aftale, der passer dit forbrug.
Med venlig hilsen