Spørg Bolius

Skal jeg selv sørge for jordforbindelse på mine elapparater?

Hvorfor er der kun 2 ben på en JORD stikprop til de fleste el-apparater, og er det lovligt når der JORD i stikkontakterne i en elinstallation fra 2014?

Kan man selv sætte det manglende ben på i en JORD stikprop?

Mvh Jan

Kære Jan.

Tak for dit relevante spørgsmål.

Det er fordi det er et EU stik (CEE-7), og du skal selv tilføje det 3. ben via en adapter så beskyttelseslederen (jordingen) overføres til produktet. -Medmindre dine stikkontakter er udformet som pindjord (hvor der stikker et jordstik ud fra kontakten) eller en sidejordskontakt hvor der sidder 2 små metalfjedre som sikrer at jordforbindelsen tilsluttes via CEE-7 stikproppen.

Det er faktisk ikke lovligt bare at tilslutte stikket til en almindelig dansk stikkontakt, fordi der med denne type stik derved ikke opnås jordforbindelse.

Der findes mange forskellige typer af stikpropper i verden. Nogle hvor jordingen sidder i siderne og nogle hvor den sidder i det tredje ben. 

I en stikdåse med dansk jording, sidder jordforbindelsen i det tredje ben. I en stikdåse med EU-jord, sidder jordforbindelsen i de to metalsplinter i siden af stikket (Schuko jord)

Mange udenlandsk producerede vaskemaskiner, opvaskemaskiner, mikroovne, elkedler og kabler, produceres ikke med dansk jordstik, men i stedet med denne type, hvor der i stedet er et hul til stikkontaktens jordingsben og metalkanter i siden af stikket. 

Man kan købe en adapter/hybridstikprop, hvor jordbenet sidder i, som man sammenkobler stikket med, så der opnås korrekt lovlig jordforbindelse.

Se også 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden