Spørg Bolius

Salg af gamle materialer ifm nedrivning

Hej Bolius

Vi skal rive vores hus ned og bygge nyt.Vi får fladt tag på det nye hus og kan derfor ikke genanvende tagstene, som kun er 25 år gamle. Hvad gør vi for at undgå at tagstenene ikke blot bliver kørt til byggeaffald?

Kan man sælge dem? Det kræver at nogen kommer og piller dem ned. Håber at høre fra jeg.

Tak for Bolius magasinet, som vi altid for inspiration fra.

Hilsen Nina

Hej Nina,
 
Selvom vi opfordrer til at bevare de bygninger, vi allerede har, kan der være alle mulige gode grunde til, at I river jeres hus ned. Men når I så gør det, er det vigtigt, at betragte alle eksisterende byggematerialer som en ressource og ikke som byggeaffald. Men i og med I spørger ind til hvor tagstenene kan sælges, fornemmer jeg, I allerede gør det. 
 
En ting er hvad I kan sælge eller give væk. Men jeg synes I skal udfordre jer selv og jeres håndværkere til at bruge så mange materialer fra det gamle hus i det nye. Der kan være udfordringer og det er nemmere sagt end gjort. Men det kan lade sige gøre. Vigtigst i det hele er, at I sparer brugen af nye materialer.
 
I forhold til at komme af med materialer, er der flere muligheder. Søg på 'genbrugsbyggemarked' og tag kontakt til et par stykker. I kan også søge efter grupper på fx facebook, hvor der sælges brugte byggematerialer. Der findes mange af dem.
Læs mere her om genbrugsbyggemarkeder: https://www.bolius.dk/her-kan-du-koebe-genbrugsmaterialer-10121
 
God fornøjelse med byggeprojektet.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden