Så meget er huspriserne steget siden 1965

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på et klassisk parcelhus er mere end firedoblet i løbet af de seneste 30 år:

Kilde: Finans Danmark

Vores boliger bliver dyrere år for år. I dag koster et klassisk parcelhus gennemsnitligt mere end dobbelt så meget pr. kvadratmeter som i 1965, når der er taget højde for inflationen.

Ser man på den samlede periode, har det været økonomisk rentabelt at investere i bolig, for selvom der er store og små udsving i priserne henover årene, så er den generelle tendens opdadgående.

Kun to gange i de seneste 50 år har der været korte perioder, hvor kvadratmeterprisen på enfamiliehuse har udviklet sig i mere negativ retning end inflationen.

Stod du med 100 kroner på lommen i 1965, svarer det til, at du i dag kan handle for 1058 kr. 
Havde du investeret de samme 100 kroner i bolig, ville de i dag være 2627 kroner værd. 
To gange - i 1982 og i perioden 1992-1993 - er udviklingen i kvadratmeterprisen lavere end den kontante værdi.

Boligpriserne "nulstillet" to gange siden 1965

Værdien af vores boliger spiller en afgørende rolle i samfundsøkonomien, og bliver derfor også påvirket af den generelle økonomiske udvikling. Når krisen kradser, er der færre penge at købe bolig for, og den gennemsnitlige kvadratmeterpris vil typisk falde. 

To gange er boligpriserne faldet så meget, at den reelle værdi, når man tager højde for inflationen, er lavere end 1965. Det skete 1982 i kølvandet på den økonomise krise op gennem 1970'erne, og gentog sig i  perioden 1992-1993 efter en række politiske indgeb - også kendt som "kartoffelkuren",  der skulle standse overophedningen af dansk økonomi.

Selvom der periodevis havde været værdistigninger på mere end 40 procent over en 30-årig periode, så var priserne altså dykket igen, så værdien af en kvadratmeter bolig i 1992 var en smule mindre end en kvadratmeter bolig i 1965.

Boligbobbel brast i 2007

Tiden efter 1992 har budt på mere massive prisstigninger på boligmarkedet, og har i hele perioden frem til i dag holdt sig et godt stykke over inflationen.

Priserne toppede i 2007, hvor en kvadratmeter bolig korrigeret for inflation kostede tæt ved 2,5 gange så meget som i 1965. Men selv efter boligboblen bristede, og priserne tog en markant rutchetur nedad, holdt priserne et relativt højt niveau sammenlignet med den generelle inflation.

Store regionale forskelle på huspriserne

Udviklingen i huspriserne gennem årene dækker dog over store regionale forskelle. Særligt, når man kigger på årene fra 1992 og frem, hvor kvadratmeterprisen på boliger stiger væsentligt mere i de store byer end i yderområderne.

Stigningen er ikke overraskende størst i Hovedstadsområdet, hvor Frederiksberg, Gentofte og København ligger i toppen. Udenfor hovedstadsområdet er det ikke overraskende Aarhus, som er steget mest.

I bunden ligger områder som Morsø, Tønder og Lolland, som langt fra har oplevet de samme stigninger. Eksempelvis er Morsø korrigeret for de generelle forbrugerprisstigninger kun steget med en femtedel. 

- Det, vi kan se, er, at særligt urbaniseringen står bag de mest markante stigninger, ligesom de områder, der har oplevet størst fraflytning, har indkasseret de mindste stigninger, siger Thomas Hovgaard, presseansvarlig i Nybolig.

Nybolig forklarer, at der blandt eksperter er bred enighed om en fortsat urbanisering, hvor befolkningen i stigende grad flytter mod de større byer. Derfor kan den geografiske forskel på huspriserne sagtens blive større i fremtiden. 

.