Rygerne er jaget vildt i etageejendomme

Rygerne og romerne har det til fælles, at de begge har set episke storhedstider smuldre. I historiebøgerne står der, at Rom engang var verdens centrum, mens nutidens unge vokser op med anekdoter om, at det at ryge cigaretter engang betød, at man virkelig var noget ved musikken.

Op igennem det 20. århundrede dånede kvinderne, mens Hollywoodstjerner som James Dean, Humphrey Bogart og John Wayne pulsede løs på og uden for scenen. Cigaretterne kom også til Danmark, og overalt i samfundet var luften tyk af tobaksrøg, uanset om du sad i flyveren, hos lægen, i togkupeen eller i børnehaven, hvor pædagoger røg smøger med poderne på skødet. Dengang røg du faktisk, selvom du ikke røg, for de ultrafine partikler var her, der og alle vegne. Men så skete der noget.

Flere støtter forbud mod rygning

Allerede i 1950'erne og 1960'erne blev sammenhængen mellem rygning og sygdom almindeligt kendt. Rygningen gik fra højstatus til lavstatus og blev bekæmpet med lovgivning, rygestopkurser og social udstødelse af dem, der valgte at trodse antirygernes spirende doktrin.

Siden er den folkelige modstand kun vokset, og i 2007 fik vi en rygelov så restriktiv, at rygernes imperium hovedsageligt består af to tilbageværende bastioner, mens resten af tidligere tiders frirum ligger i ruiner. Du kan ryge udenfor på anviste områder, eller du kan ryge indenfor i din egen lejlighed under relativt frie kår. Begge dele, så længe det varer.

I en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Videncentret Bolius i 2019, er 1.015 danskere i alderen 18+, der bor i etageejendom, blevet spurgt, hvad de opfatter som fornuftig rygepolitik. 31 procent giver udtryk for, at de støtter et forbud mod rygning i den enkelte lejlighed inklusive altan. I 2015, da vi stillede det samme spørgsmål, bakkede kun 17 procent op om et forbud.

Unge er mest imod

I det hele taget danner undersøgelsen et tydeligt billede af, at der i mange ejendomme ulmer et opgør mod rygning indendørs, og at udviklingen i retning af forbud primært drives af de unge voksne.

Og det er slet ikke så underligt, forklarer Niels Them Kjær, der er projektchef for tobaksforebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse.

– De unge er vokset op med rygeloven, så de er vant til, at man generelt ikke ryger indendørs. Det er positivt og giver grund til optimisme, at ungdommen går forrest, for så kan man forestille sig, at tendensen mod røgfrie boliger kun vil blive stærkere i fremtiden, siger Niels Them Kjær.

I undersøgelsen bliver de, der støtter et forbud, spurgt, hvem der skal være omfattet af et forbud mod rygning i enkelte lejligheder. Her svarer 6 ud af 10, at det både skal gælde for nuværende og kommende beboere, mens knap 22 procent svarer, at et forbud kun skal gælde kommende beboere.

Totalt forbud er illusorisk

At forbyde folk at ryge i egne lejligheder er et greb, der tidligere har været genstand for samfundsmæssig debat, men som hver gang støder på grund i det komplekse juridiske farvand. Der er ikke meget hjælp at hente for hverken lejere, andelshavere eller ejere, medmindre en beboer eksplicit har sagt ja til en aftale om, at rygning i egen lejlighed er forbudt.

Hvad angår andels­havere og ejere, så er der intet i vejen for, at man i sin forening vedtager regler, der er mere restriktive end dem, der følger af loven. Men det vil typisk kræve enstemmighed, da et forbud mod rygning er et indgreb i den enkelte ejers private ejendomsret. Vi kan derfor godt konkludere, at et rygeforbud, der omfatter nuværende beboere, i mange tilfælde er illusorisk, sådan som det er lige nu.

Et statsligt indgreb er heller ikke på den politiske dagsorden. På den ene side er rygning en privat sag, på den anden side lader tobaksskyer sig dårligt begrænse til ikke at vandre mellem lejligheder, så naboer kan blive syge af passiv røg i deres ellers lige så ukrænkelige privatsfærer.

Kigger man derimod på et forbud mod rygning for kommende beboere, blæser der andre vinde. Andels- og ejerforeninger kan gradvis blive røgfri ved, at det på en generalforsamling besluttes, at nye beboere ikke må ryge inde i lejlighederne. En sådan vedtægtsændring kræver kun et kvalificeret flertal, hvilket typisk er to tredjedele eller tre fjerdedele af de stemmeberettigede. På lejerfronten er der også en tendens i retning af, at røgfrie miljøer bliver tænkt ind fra begyndelsen.

Flere røgfri boliger på vej

Bolius har været i kontakt med flere af de største spillere på markedet for private ejendomsinvesteringer for at høre, om røgfri miljøer er noget, man konsekvent tænker ind fra starten ved nybyggeri.

Nogle fastholder, at rygning i lejligheden er beboerens privilegium, selvom rygning på alle fællesarealer, indendørs og udendørs, er forbudt. Andre reagerer mere resolut på den forskning, der viser, at passiv rygning også kan være sundhedsskadeligt i etagebyggeri.

Pensionskassen PFA har de senere år satset massivt på ejendomsinvesteringer, herunder også lejeboliger, og har omkring 1.200 lejemål under opførelse fordelt i stort set hele landet. PFA oplyser til Videncentret Bolius, at rygning er forbudt i alle pensionskassens nybyggerier.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse har  nogle boligselskaber etableret røgfri boligafdelinger, hvor der ikke må ryges indenfor. Der findes også røgfri ungdomsboliger og kollegier, men udbuddet af røgfri boliger er ikke proportionalt med antallet af danskere, der i dag foretrækker et røgfrit hjem.

Hvis det er muligt at indføre et forbud mod rygning, der gælder indendørs i etageejendomme, er der bred enighed om, at det ikke skal være gratis at bryde reglerne. I den omtalte undersøgelse spørges der til, hvilke konsekvenser rygning i lejligheden på trods af forbud bør få, og her svarer 36 procent, at beboeren skal pålægges en øget boligafgift, mens hver femte giver udtryk for, at rygeren skal smides helt ud af ejendommen.