Rusland lukker for gassen – hvad betyder det for mig med gasfyr?

Ruslands invasion af Ukraine, og hvad det har medført af sprængte gasrør i Østersøen og manglende gasforsyning fra Rusland, har medvirket til, at gaspriserne er steget voldsomt, og at det derfor er blevet langt dyrere at varme sin bolig op med naturgas.

Men hvad sker der, hvis du bor i en af de 380.000 danske husstande, der har gasfyr? Hvad kan du forvente, der sker med din varmeregning, og kan det betale sig at skifte fyret ud med en anden opvarmningsform? Vi har spurgt Tue Patursson, fagekspert i energi i Videncentret Bolius og Marie Münster, professor ved DTU, der forsker i grøn energi.

Vil gasprisen fortsat stige nu, hvor der er lukket for forsyningen fra Rusland til Danmark?

Det korte svar: Ja.

Det lange svar: Der har været nogle vilde udsving på gaspriserne det seneste år. Udsving, der startede pga. for små europæiske gaslagre og større produktion end forventet efter corona, men blev primært påvirket af krigen i Ukraine. Hvor vi i 2019, som er det seneste normale år for gaspriser, betalte omkring 7 kr. for 1 m³ naturgas, har priserne i 2022 ligget mellem 15 og 20 kroner, men også været helt oppe over 30 kroner (16,14 kr., december 2022). Efter den seneste melding om lukning af gas til flere europæiske lande, heriblandt Danmark, vil priserne ret sikkert stige. Men hvor meget er der ingen der tør spå om.

Kan Tyra levere gas nok til Danmark?

Gasfeltet Tyra i Nordsøen har i en række år leveret så meget naturgas, at Danmark har været netto-eksportør af gas.

Tyra blev dog midlertidig lukket i 2019, da det skulle renoveres. Forventningen er, at det åbner igen i sommeren 2023.

Jeg har gasfyr og er bekymret for, at der ikke kan leveres tilstrækkelig gas. Skal jeg så sidde og fryse? 

Det korte svar: Nej.

Det lange svar: Det er husejerne, der kommer sidst i klemme, hvis leverancen af gas bliver utilstrækkelig. Måske kan Danmark købe mere naturgas fra Norge. Og den danske biogasbranche har meldt ud, de kan skrue ret hurtigt op for produktionen, hvis tilladelserne går igennem. Så der er ikke umiddelbart fare for, at der bliver slukket for gassen til de private boliger, mens der er større grund til at være bekymret for prisen. 

Jeg har ikke råd til at betale min gasregning – hvilke muligheder har jeg?

Det korte svar: Brug indefrysningsordningen eller lav energiforbedringer i din bolig.

Det lange svar: Er økonomien så presset, at du ikke kan betale din gasregning, har det siden 1. november 2022 været muligt at tilmelde sig indefrysningsordningen hos sit energiselskab. Med indefrysningsordningen får du mulighed for midlertidigt at indefryse en del af regningen, hvis prisen når over et fastsat prisloft. Senere er det så muligt at afdrage lånet til energiselskabet over en årrække. Der er en frivillig ordning, og man tilmelder sig direkte hos energiselskabet.

Man bør også overveje energibesparelser og se på, hvor meget varme, man kan spare ved at skifte ruder, isolere loft osv. Har man udskudt energirenoveringen længe, er det NU, det kan betale sig. Og sørg for at få bestilt håndværkere og materialer med det samme, for der er mangel på begge dele. 

Det næste, man bør undersøge, er, om man kan få fjernvarme eller måske varmepumpe. Fjernvarmeselskaberne har meldt ud, at de kan konvertere 50.000 husstande inden næste varmesæson, og det samme kan varmepumpeinstallatørerne. Det betyder, at der stadig er 300.000 gasfyr, der ikke kan nå at blive konverteret i år, og derfor er det så vigtigt, vi peger på energirenovering som det første, man skal overveje. Det vil også komme godt tilbage, når man så endelig KAN skifte varmetype.

Hvem kontakter jeg, hvis jeg vil konvertere til fjernvarme eller varmepumpe?

Det korte svar: Kommunen.

Det lange svar:  Hvis man ønsker at skifte sit gasfyr ud, er det første, man skal undersøge, om der allerede ligger fjernvarme ude i vejen, eller om der er noget på trapperne. For fjernvarme er den mest bæredygtige løsning. Alle husejere med gas- eller oliefyr skulle i 2022 få et brev fra kommunen om, de kan få fjernvarme eller ej i de kommende år. 

Hvis fjernvarme ikke er en mulighed, bør man se på varmepumper. De er energieffektive og derfor billige i drift, selv med de høje elpriser. Og jo mere grøn el, vi får, jo grønnere en løsning er det. Man kan selv købe en varmepumpe, men skal have en autoriseret VVS-installatør til at installere den.

Kan det betale sige at skifte et helt nyt gasfyr ud med en varmepumpe?

Det korte svar: Nej.

Det lange svar: Bæredygtighedsmæssigt og økonomisk er det ikke smart for den enkelte at købe et helt nyt gasfyr og smide det ud efter to år. Men det er meget svært at svare på, hvor gammelt et gasfyr præcist skal være for, at det er et godt tidspunkt at skifte. Det afhænger også meget af din boligtype, og hvor du bor. Det må være en individuel vurdering og kræver hjælp fra en energivejleder. Man kan også bruge Energistyrelsens varmeberegner på sparenergi.dk.

Hvor meget kan det betyde for min varmeregning, hvis jeg får energioptimeret min bolig?

Det korte svar: Du kan skære op mod en tredjedel af din varmeregning.

Det lange svar: Energirenovering kan betale sig for rigtig mange. Et 130 m2 hus i en rimelig standard bruger ca. 18.100 kWh varme eller ca. 1.500 m3 om året, og det svarer til ca. 24.000 kr., hvis du har naturgas. Men hvis man energirenoverer dette hus med isolering på lofter og i vægge og får skiftet vinduer, bruger man ca. 12.000 kWh / 1.000 m3 og cirka 15.000 kr. på varme i stedet. 

Det kan dog allerbedst betale sig at energirenovere for dem, der slet ikke har isolering eller en meget ringe isolering. Har man fx 200 mm isolering på loftet, kan merudgiften måske ikke svare sig ved at smide 100 mm ekstra derop. Og har man et helt nybygget hus, er det allerede så energioptimeret, som det kan blive.

Hvor meget kan jeg spare på varmeregningen ved at ændre adfærd?

Det korte svar:  Du sparer 5 procent for hver grad, du skruer ned.

Det lange svar: Den nemmeste måde at spare penge på, er faktisk ved at ændre sin adfærd. Hver grad, man skruer ned for varmen, giver en besparelse på 5 procent på varmeregningen. Og med høje varmepriser er det mange penge. 

Varmer man sit brusevand op med sin varmekilde, kan man også spare mange tusinde kroner ved at ændre på badevaner. Sætter man en sparebruser op og skærer badetiden ned fra 10 til 5 minutter, kan man spare en fjerdedel af prisen. I en bolig med naturgas, hvor en familie på fire hver tager bad 5 gange om ugen, vil udgiften for badene gå fra 10.000 kr. til 2.500 kr. 

En tredje ting, der kan give besparelser, er at give sit naturgasfyr et tjek. Et VVS-besøg med justeringer, filterskift og rens kan hurtigt tjenes hjem, hvis det betyder, at anlægget kommer til at køre optimalt.