Spørg Bolius

Rumfordeling i lejligheder

Jeg bor i en lejlighed fra 1900. Alle rummene løber ind i hinanden på en måde som de ikke gør nu om dagen, og det er ikke klart hvordan de enkelte rum blev brugt før i tiden.

Er der en bog eller forskning hvor man kan læse om rummenes funktion i gamle dage?

Mvh Neil

Hej Neil

Tak for dit spørgsmål.

Der er uden tvivl en masse læsestof om dansk arkitektur og hvordan vi indrettede os i gamle dage.

Det svære kan dog være, at finde præcis den information der giver mening i forhold til din bolig.

For at rette mere ind på hvad der præcis vil være relevant for dig at læse, vil det være en god ide at finde ud af følgende om din lejlighed:

  • Hvilken arkitekt har tegnet bebyggelsen?
  • Hvornår er den præcis blevet bygget?
  • Er lejlighedsbebyggelsen en del af et større område
  • Har den haft andre funktioner tidligere?
  • Er den blevet renoveret undervejs?

En bog jeg kan anbefale, som giver et godt overblik over hvordan lejlighedsbebyggelserne i Danmark har udviklet sig over tid er 'Byhuset' af Søren Vadstrup.  

Den kommer fint omkring hvordan vores boliger har ændret sig over tid og hvorfor, og den kan måske også hjælpe dig med at finde videre hen til mere specifikke bøger om netop din type lejlighed.

God fornøjelse med projektet.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Sarah Sonne Glatz, fagekspert

Aktuelt på forsiden