Spørg Bolius

Rotter hos både mig og naboen - hvem har ansvaret for de gamle kloakrør?

Hej Bolius

Min nabo og jeg har fået et fælles problem med rotter. Rottehullerne er på naboens grund, nærmere bestemt i hans garage.

Kloakmesteren har undersøgt røret med kikkert, og er stødt på et gammelt lerrør under min nabos garage, som ender i et hulrum med vand. Kloakmesteren vurderer, at jeg er involveret i sagen, da røret løber mod min grund. Men hvornår er et gammelt rør hos naboen "mit"? Skal der være forbindelse ind til min matrikel, eller kan kloakmesteren vurdere, at røret er mit, selv om der ikke er forbindelse til min grund?

Vurderingen fra kloakmesteren er, at der kan være tale om et gammelt drænrør fra min have. Der har tidligere været planteskole, der hvor min nabos garage befinder sig nu. Kan røret eventuelt være et gammelt drænrør fra planteskolens tid?

Med venlig hilsen

Susanne L

Hej

Rotterne skal jo bekæmpes, og det er rottefængeren, der udfører arbejdet. Når rottebekæmpelsen er påbegyndt, skal det undersøges, hvor rotterne kommer fra. Og det er de undersøgelser, som I nu har fået lavet.

Jeg tænker, at kloakmesteren har fortaget en tv-inspektion af kloaknettet? Og i den forbindelse er stødt på det gamle rør? Røret må jo være forbundet et sted. Ellers er det bare et rør der ligger i jorden og enten skal graves op eller blive liggende. Der må være en forbindelse til røret at sted, enten til dit kloaknet eller til din nabos. Og det burde kloakmesteren kunne se - eller vurdere på anden vis.

Man må ikke have ”døde” rør. Altså kloakrør, som ikke er forbundet i begge ender til kloaknettet. Det kan nemlig give rotterne plads og optimale betingelser for at formere sig. Du spørger, om det kan være et drænrør, og der er mit svar, at det burde kloakmesteren kunne se med sin tv-inspektion.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden