Spørg Bolius

Reparation fuger i murværk - kan vi bruge mørtel på tube?

Reparation af murstensfuger.

Man kan købe mørtel på tube til brug for reparation af fuger, hvilket er smart ift mindre reparationer, hvor man ikke skal bruge så meget mørtel. Har I nogen anbefalinger omkring brug af dette - er der noget man skal være opmærksom på. Er der nogle af disse typer mørtel, der kan risikere, at ødelægge murstenene ?

På forhånd tak

Mvh

Husejeren uden nogen byggefaglige evner

Hej Allan,

Fuger på en facade udgør ca. 30%, og er derfor vigtig for udtrykket af murværket.

Dvs at farve, og sammensætning af den reparationsmørtel man vælger, har stor betydning for det færdige udtryk.

Vælg altid samme mørtel som huset er opført i, til at reparere. Der er stor forskel på tilslag til mørtler. Tilslag er grus/ sand, og kan varierer fra bakkemateriale og strandmateriale, og derudover kan tilslag være i andre former, som stenmel og marmor. Et tilslag skal have et bindemiddel, om det er cement eller kalk, er afgørende for husets alder, og tidligere renoveringer. Cement og bakkemørtel bliver grå, NHL og bakkegrus bliver lysbeige. Cement og strandmørtel bliver blålig, NHL og strandgrus bliver lys, næsten hvid. Oxiderne eller farverne i tilslaget, har stor betydning til NHL kalk, da kalken er tæt på hvid, og vil derfor nemmere optage de naturlige oxider i tilslaget.

Såfremt du benytter en færdig tube, så vær opmærksom på den farve din reparationsmørtel har, kontra den eksisterende.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Mikkel Storgaard, murermester

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden