Spørg Bolius
Rensning af hvide synopal mursten
Hej
Vi har hus fra 1976 med hvide Synopal sten med grov/riflet overflade.
De hvide sten er meget flotte, på nær de nederste sten, på grund af blomsterbed. De nederste sten er snavsede bestående af sand/jord/alger. Vi har nu flisebelagt helt ind til huset, hvordan og hvad skal jeg gøre, for at få stenene rene, uden at ødelægge stenene?
Sålbænkene består også af Synopalsten og de har rester af sort gori rester fra tidligere udhæng, kan de evt også rengøres, og hvordan? Uden at ødelægge stenene.
Mvh Poul
Kære Poul,
Tak for spørgsmålet.
Du bør rense dine sten i en mild basisk opløsning (ikke syrlig). Her kan anvendes en mild sæbeopløsning med eks. sæbespåner.
Er der tale om sten med algeangreb, så anbefales algerensemidler, men disse er ofte i den syrlige genre pH-mæssigt, og det kan skade stenene.
Så hvis der vælges en algerens, som løsning, så skal midlet skylles grundigt af efter en hurtig behandling af stenene. De bør afvaskes mange gange for at sikre et effektivt resultat.
Med venlig hilsen