Spørg Bolius

Renovering af badeværelse gået helt i stå - hvordan får vi gang i arbejdet, eller aflyst aftalen?

Hej Bolius

Vi hyrede en entreprenør i juni som med start 1. august skulle renovere vores bad- og vaskerum.
Aftalen lød på 6-8 uger. Arbejdet er påbegyndt og rummene er nedbrudt og gjort klar til opbygning igen i løbet af august.
Der er så ikke sket mere siden, og entreprenøren, bliver ved med at love at komme, men der sker ikke noget. Hvor kan vi få hjælp og hvilken hjælp kan vi få til at få sat processen i gang,
Eller alternativt komme ud af aftalen og kræve erstatning?

På forhånd tak Lars

 

Hej Lars

Det var da træls.

Det afhænger lidt af jeres aftaleforhold, hvordan I kommer videre. Er der indgået aftaler der bygger på AB-reglerne, enten AB92, AB18 eller AB Forbruger, kan du hæve aftalen pga. misligholdelse fra jeres entreprenør. Ikke at overholde den lovede tidsperiode/byggeperiode er misligholdelse. 

Entreprenøren kan have ret til tidsfristforlængelse, hvis du ændrer på arbejdet eller andet, men man kan ikke bare blive væk.

Du må skrive til ham, og give ham deadlines. Overholder han ikke disse må han fyres. 

Det kan være lidt bøvlet at ophæve aftalen, ikke mindst fordi du skal ud og finde en anden som kan videreføre arbejdet, og her kan du risikere at det bliver dyrere. Denne fordyrelse kan man forsøge at kræve dækket af den nuværende entreprenør. Men det er også meget nemmere sagt end gjort.

Tag gerne fat på en advokat, som kan hjælpe jer videre her.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden