Spørg Bolius
Renovering 1 sal - kan konstruktionen bære vægten af fibergipsplader?
Hej Eksperter,
Jeg står med et hus fra 70'erne, hvor loftværelserne skal have en tur.
Jeg har pillet gamle profilbrædder og gammel isolering ned. Påforet 100x50mm reglar med skruer for hver 40 cm.
Isoleret med 95+95mm glasuld og dampspærre, herefter reglar 45x45mm og 45mm isolering glasuld...
Spørgsmålet er nu, gadvide om loftet holder til fibergipsplader af 15kilo stykket på hele skråloftet... Der er spær i forvejen af 100*50.
Bliver vægten for stor, med kollaps til følge? Eller skal jeg blot forsætte, og sove godt?
Mvh Alex A.
Hej Alex A
Spærafstand og afstand mellem krydsforskalling har betydning for hvilken last, der kan bæres på skråvæggen.
Med en begrænset beskrivelse og kendskab kan jeg ikke rådgive om konstruktionen kan holde. I stedet vil jeg anbefale, du kontakter en fagmand, fx en tømrer eller en byggesagkyndig, som ved en besigtigelse kan vurdere om konstruktionen kan holde.
Du skal desuden være opmærksom på at Bygningsreglementets krav til efterisolering skal overholdes. Læs mere her: Bygningsreglementet (BR18) Tekniske bestemmelser og krav Energiforbrug (§ 250 - § 298)
God fornøjelse med renoveringen.
Med venlig hilsen