December måned er traditionelt en årstid, hvor der pyntes op til den helt store guldmedalje i de danske hjem.
Og efterhånden kan alt købes i butikkerne for penge. Men hvis du går ud i naturen, kan du spare dig selv mange penge ved at indsamle mos, kogler og andre af naturens egne dekorationsmaterialer.
Gør et kup i naturen
En hjemmelavet adventskrans eller juledekoration bidrager ofte med masser af glæde, og det kan give et hyggeligt udtryk at hive et lille stykke natur helt ind stuen.
Og i netop disse år er der en stigende tendens til, at danskerne vil tættere på naturen, og at naturen som fast bestanddel i hjemmet bliver stadigt mere populært.
Saml med måde
Men inden du griber kurven og går i skoven, er der lige nogle spilleregler, som skal være på plads. For du må ikke samle hvad som helst.
En god tommelfingeregel lyder, at du må samle alt det op, som ligger på jorden i Naturstyrelsens skove, til eget forbrug. I private skove gælder andre regler, og her bør du kontakte ejeren, før du tager for dig. Du må tage cirka en posefuld materialer med dig hjem, så der også er noget til den næste gæst.
Samtidigt må du gerne samle:
- Mosbeklædte grene fra skovbunden
- Svampe
- Nedfaldne kogler
- Tørrede blomsterstande fra vilde blomster (fx rølliker, hjortetrøst eller mandstro)
- Stykker af bark fra døde træer.
Men opbevar det rigtigt, når du kommer hjem, så du sikrer den bedste holdbarhed. Mos og andet frisk materiale bør opbevares udenfor, indtil det skal bruges. Er der tale om fyrresvampe og kogler, så læg dem til tørre i dit bryggers eller et andet tørt og lunt sted.
Hent dekoration i haven
I din egen have har du masser af muligheder for at dyrke dine egne materialer. Haven behøver ikke kun at være for spiselige planter eller pynteblomster. Troldhassel, kornel og fyr er gode valg, hvis du vil høste din egen dekoration og være selvforsynende.
Godt nok går der nogle år, før du kan høste selv, men det er værd at vente på, da det er nemt, bekvemt, billigt og sjovt.
Så fat kurven og få samlet ind til din adventsdekoration – naturen er dit skatkammer.
Podcast: Mig og min have
Episode 10: Vinter og jul
Vinter er for mange den kedeligste tid i haven - men sådan behøver det ikke at være. Udnyt i stedet vinterens mørke og kulde til at iscenesætte havens nærområder. Udvælg et par steder, du nemt kan se eller tilgå fra din bolig fx ved din hovedindgang eller på terrassen. Udsmyk stederne med vinterflotte planter, skulpturer og lignende - og berig det med lys som ranker eller spots. Få gode råd til en flot have, terrasse eller altan om vinteren og i den søde juletid. Som altid er det haveekspert Jesper Carl Corfitzen, der gør dig klogere.
Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.
Alle afsnit