Videncentret Bolius’ privatlivspolitik

I Videncentret Bolius prioriterer vi databeskyttelse højt. Hvad enten du er bruger på vores hjemmesider eller på anden måde er i kontakt med Videncentret Bolius, indsamler og behandler vi altid personoplysninger efter gældende lovgivning og vejledninger. Du kan læse nærmere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger nedenfor i Videncentret Bolius’ privatlivspolitik. 

Ønsker du at læse om vores brugervilkår, kan disse læses her.

Dataansvarlig og kontaktoplysninger

Den dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger er:  

Videncentret Bolius (”Bolius”) 
Jarmers Plads 2 
1551 København V 
CVR: 55 54 22 28 
Tlf. 70 11 66 66 
post@bolius.dk

Videncentret Bolius’ behandling af personoplysninger

I forbindelse med din brug af tjenester og funktioner på Videncentret Bolius' platforme, herunder primært, men ikke begrænset til, bolius.dk, Bolius appen og e-mailservices, kan det være nødvendigt at oprette en profil. Dette gør det muligt for Bolius at henføre personoplysninger til din profil. Hvis du benytter flere af Videncentret Bolius’ platforme vil dine personoplysninger kunne benyttes på tværs af disse platforme, for at kunne give dig en personaliseret oplevelse som nærmere beskrevet nedenfor. 

Formålene med behandlingen 

Videncentret Bolius behandler dine personoplysninger til følgende formål: 

  • Oprette en profil 
  • Forbedring af vores produkter og services, herunder vores profiler og sider på sociale medier 
  • Statistik og analyse 
  • For at kunne kommunikere med dig hvis du kommenterer på et opslag, laver en anmeldelse eller sender os en besked 
  • Kommunikation generelt og skræddersyet kommunikation, hvis du har tilmeldt dig nyhedsbreve. 

Indsamling af personoplysninger 

Når du besøger eller interagerer med vores platforme eller profiler på sociale medier, kan Videncentret Bolius indsamle adfærdsdata fra den pågældende platform. Oplysninger indsamles herudover direkte fra dig.  

Grundlag for behandling af dine personoplysninger 

Vores juridiske grundlag for behandlingen af dine personoplysninger til ovenstående formål er følgende:  

  • Samtykke i forhold til udsendelse af nyhedsmail samt øvrige henvendelser og markedsføring (databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (a)) 
  • Legitim interesse i at kunne udarbejde statistik, foretage undersøgelser, forbedre samt udvikle vores tjenester (databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (f)) 
  • Legitim interesse i at kunne udsende servicemeddelelser og kommunikere med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (f)) 
  • Legitim interesse i at finde personer, der kunne være interesserede i Videncentret Bolius ved at opsætte annoncer på Meta (Facebook og Instagram) og Google (Google Søgning og YouTube), Pinterest og LinkedIn fra Videncentret Bolius.  
  • I denne forbindelse kan Videncentret Bolius videregive din e-mailadresse og din interesse i Videncentret Bolius til det sociale medie.
    Videncenteret Bolius kan herefter målrette markedsføring mod andre brugere af de sociale medier, der har tilsvarende interesser som dig eller ud fra den gruppe, vi har defineret samt i visse tilfælde for at frasortere nuværende interessenter i Videncentret Bolius
    (databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (f)).
    Det sociale medie kan bruge oplysningerne til at forbedre deres reklameplatforme. Videncentret Bolius og det sociale medie har dermed et fælles dataansvar for oplysninger, som du kan læse mere om nedenfor. Du har ret til at gøre indsigelse mod denne behandling ved at kontakte os. Derudover kan du gøre indsigelse over for det sociale medie. 
  • Legitim interesse i at skabe det bedst mulige indhold ved at bringe brugernes indlæg eller dele heraf i alle Videncentret Bolius’ medier og kontakte brugere på e-mail på baggrund af deres indlæg (databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (f) 
  • Legitim interesse i at kunne fastlægge, forsvare og gøre retskrav gældende (databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (f). 

Digitale services

Når du abonnerer på en af Videncentret Bolius’ digitale services, hvad enten det er vores nyhedsmail, en af vores specialiserede mailservices, Bolius App eller andet, registrerer vi de oplysninger, du angiver ved oprettelse for at levere en brugertilpasset oplevelse og for at kunne forbedre vores indhold, så det passer til dine behov. Videncentret Bolius har en legitim interesse i, at du modtager så relevant indhold som muligt (databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (f)).

Videregivelse og overladelse

Oplysningerne gemmes hos og overlades til vores databehandlere, der assisterer Videncentret Bolius med levering af nyhedsmails, mailudbydere, kampagnesekretariater samt IT-leverandører. I visse tilfælde befinder databehandlere sig uden for EU. I så fald anvender vi EU Kommissionens standardbestemmelser, som er garanti for tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Overførsel af personoplysninger til USA kan også ske på baggrund af EU-US Data Privacy Framework, hvis modtageren er certificeret. 

Oplysningerne om de enkelte abonnenter videregives som udgangspunkt ikke. Det kan dog, under visse omstændigheder og i henhold til lovgivningen jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (c), i samfundets interesse jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6 (1) (e) eller som følge af vores legitime interesse i at fastlægge eller forsvare os mod retskrav jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (f), være nødvendigt at videregive oplysninger til offentlige myndigheder, advokater eller politiet. Videncentret Bolius har også en legitim interesse i at assistere vores koncernforbundne selskab, Realdania, med at finde potentielle relevante medlemmer til Realdania. Det gør vi ved at sende en e-mailadresse samt din interesse i Videncentret Bolius til Realdania, der kan bruge disse oplysninger til at hverve medlemmer inden for markedsføringslovens rammer. Vi kan videregive disse oplysninger til Realdania, hvis vi har modtaget oplysningerne fra dig, når du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev. Du kan læse Realdanias privatlivspolitik her.

Som angivet nærmere ovenfor, videregiver Videncentret Bolius også i visse tilfælde din e-mailadresse og interesse i Videncentret Bolius til sociale medier.  

Videncentret Bolius sælger aldrig dine personoplysninger. 

Besøgende på Videncentret Bolius’ profiler på sociale medier

Videncentret Bolius har profiler eller sider på følgende sociale medier: 

  • Facebook (Meta Platforms Ireland Ltd.)
    - Facebooks privatlivspolitik er tilgængelig her
    - Meta og Videncentret Bolius er fælles dataansvarlige for Facebook pixels, som du kan acceptere via cookies som nærmere beskrevet ovenfor. For Facebook pixels gælder Metas privatlivspolitik samt oplysninger i dette afsnit også, med undtagelse af de informationer, der alene vedrører vores profil på Facebook.
  • Instagram (Meta Platforms Ireland Ltd.)
    - Instagrams privatlivspolitik er tilgængelig her
  • YouTube (Google Ireland Ltd.) 
    - Googles privatlivspolitik er tilgængelig her
  • LinkedIn (LinkedIn Ireland Unlimited Company)
    - LinkedIns privatlivspolitik er tilgængelig her
  • Pinterest (Pinterest Ireland ltd.)
    - Pinterests privatlivspolitik er tilgængelig her​​​​​​​ 

For LinkedIn, Facebook, og Instagram er Videncentret Bolius sammen med udbyderne af de sociale medier fælles dataansvarlige for behandlingen af personoplysninger indsamlet i forbindelse med dine interaktioner med profilerne, herunder profilernes opslag.  

Videncentret Bolius og udbyderne af LinkedIn, Facebook, og Instagram har indgået en aftale om fordeling af de databeskyttelsesretlige opgaver. Ifølge disse aftaler, står Videncentret Bolius og udbyderne af de sociale medier hver især for de opgaver, der er forbundet med den behandling, de hver især foretager. Det er dog aftalt mellem Videncentret Bolius og udbyderen af Facebook og Instagram, at udbyderen er ansvarlig for at muliggøre, at du kan udøve dine rettigheder som beskrevet i afsnittet ’Dine rettigheder’ nedenfor i forbindelse med brugen af Facebook og Instagram, og at det er Videncentret Bolius, der er ansvarlige for at give dig de nedenfor beskrevne oplysninger. Det er derudover aftalt mellem Videncentret Bolius og LinkedIn, at LinkedIn er ansvarlig for at besvare anmodninger fra dig vedrørende de rettigheder, der er beskrevet i afsnittet ’Dine rettigheder’ nedenfor. 

Videncentret Bolius anvender derudover udbyderen af YouTube som databehandler i forbindelse med disse enheders brug af YouTube og deler i den forbindelse også visse oplysninger om dine interaktioner, interesser mv. med YouTube. Denne deling sker på baggrund af vores legitime interesse i at optimere markedsføring og tjenesten, herunder vores videoer på YouTube (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f). 

Indsamling af personoplysninger 

Når du besøger eller interagerer med vores profiler på sociale medier, kan Videncentret Bolius og udbyderen af det pågældende sociale medie indsamle, behandle og opbevare følgende typer af personoplysninger om dig: 

  • Oplysninger der er tilgængelige på din profil. Herunder dit navn, køn, civilstatus, arbejdsplads, interesser, billede og din by 
  • Om du ”synes godt om” eller har anvendt andre reaktioner på vores profil 
  • Kommentarer du efterlader på vores opslag 
  • At du har besøgt vores profil 
  • Din IP-adresse. 

Formålene med behandlingen 

Videncentret Bolius behandler dine personoplysninger til følgende formål: 

  • Forbedring af vores produkter og services. Herunder vores profiler og sider på sociale medier 
  • Statistik og analyse 
  • For at kunne kommunikere med dig hvis du kommenterer på et opslag, laver en anmeldelse eller sender os en besked 
  • Kommunikation generelt. 

Udbyderne af de sociale medier behandler blandt andet dine personoplysninger til følgende formål: 

Forbedring af deres annoncesystem  

For at levere statistikker til Videncentret Bolius, som udbyderne af de sociale medier blandt andet udarbejder på grundlag af dit besøg på vores profiler og sider 

Annoncering og tilpasning af aktiviteterne på siden. 

Behandlingsgrundlag

Behandlingen af dine personoplysninger er baseret på nedenstående grundlag:  

  • Legitime interesser: Videncentret Bolius baserer behandlingen af dine personoplysninger på vores legitime interesser i at kunne kommunikere med og markedsføre os over for dig på vores profiler på sociale medier, samt vores legitime interesse i at forbedre vores produkter og services (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f)  

Opbevaringsperiode 

Dine personoplysninger vil blive opbevaret 2 år. Oplysningerne kan dog opbevares længere i anonymiseret form. 

Se venligst privatlivspolitikken for udbyderen af de enkelte sociale medier for information om, hvor længe de opbevarer dine personoplysninger. 

Hvem deler udbydere af sociale medier dine personoplysninger med? 

Udbyderne af sociale medier kan bl.a. dele dine personoplysninger med følgende kategorier af modtagere: 

  • Andre enheder i den koncern udbyderen af det sociale medie er en del af 
  • Eksterne samarbejdspartnere der leverer analyse- og undersøgelsesservices 
  • Annoncører 
  • Andre individer der besøger vores profil eller side på det sociale medie (i det omfang dine oplysninger er offentligt tilgængelige) 
  • Forskere og andre akademikere. 

Du kan finde mere information om, hvem udbyderne af de sociale medier deler dine personoplysninger med i de enkelte udbyderes privatlivspolitik.  

Udbyderne af de sociale medier kan overføre dine personoplysninger til modtagere uden for EU/EØS i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Du kan læse mere i de enkelte udbyderes privatlivspolitikker. 

Hjemmesidebesøgende (cookies)

Når du bruger Videncentret Bolius’ hjemmesider, indsamles der via cookies, personoplysninger om din adfærd samt din IP-adresse. For denne type databehandling er vi i visse tilfælde selvstændig dataansvarlig.  

Behandlingen af personoplysninger i forhold til nødvendige cookies sker på baggrund af en aftale mellem dig og Videncentret Bolius om at kunne anvende hjemmesidernes funktioner (databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (b)). Behandlingen af personoplysninger i forhold til statistiske- og præferencecookies sker som følge af vores legitime interesse i at tilbyde dig de bedst mulige produkter og services (databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (f)). Behandlingen af personoplysninger i forhold til markedsføringscookies, herunder på baggrund af dine præferencer, sker på baggrund af dit forudgående samtykke (databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (a)).  

Videncentret Bolius indhenter derudover altid et gyldigt cookiesamtykke efter cookiebekendtgørelsen, inden cookies sættes på dit terminaludstyr. 

For at kunne behandle personoplysninger i sammenhæng med cookies til de nævnte formål kan vi give adgang til dine personoplysninger for tredjeparter, der på baggrund af et kontraktuelt forhold med Videncentret Bolius leverer relevante ydelser fx IT-leverandører, analysevirksomheder og leverandører af markedsføringsmateriale. Derudover indtager Videncentret Bolius i visse tilfælde et fælles dataansvar med tredjeparter. For mere information om hvilken databeskyttelsesretlig rolle tredjeparter indtager, sletning af cookies, tilbagekaldelse af samtykke m.v. henvises der til Videncentret Bolius’ cookiepolitik og pop-up vinduet for cookies.

Sletning af personoplysninger

Dine personoplysninger bliver slettet, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til opfyldelsen af et eller flere af de ovennævnte formål. Oplysninger opbevares så længe, samtykket er gældende og op til 2 år efter endt aktivitet på kontoen.  

Oplysninger kan dog behandles og opbevares længere tid i anonymiseret form.  

Du kan også henvende dig til bolius@bolius.dk for at blive slettet eller få mere information om nyhedsmails. 

Hvem har adgang til dine oplysninger hos Videncentret Bolius?

Kun de af vores medarbejdere, som er direkte afhængige af oplysningerne for at kunne udføre deres arbejde, har adgang til dine oplysninger. Alle personer, der arbejder med brugerdata, er underlagt tavshedspligt.

Sikkerhed og opbevaring af data

Vi har implementeret sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at vores interne procedurer lever op til vores høje sikkerhedspolitiske standarder. Vi bestræber os således bedst muligt på at beskytte kvaliteten og integriteten af dine personlige oplysninger. 

De data, som indtastes på hjemmesiden, overføres krypteret mellem brugerens browser, hjemmesiden og videre til Videncentret Bolius’ interne systemer. Processen følger Datatilsynets krav og anbefalinger. 

Processer omkring servere, brugere, opbevaring og adgang til data er underlagt løbende sikkerhedsgennemgang med udgangspunkt i gældende lovgivning og anbefalinger. Behandling og opbevaring af data foregår efter Datastyrelsens krav og anbefalinger samt gældende lovgivning.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger om dig, som Videncentret Bolius behandler. Dog med visse lovbestemte undtagelser. Du kan herudover anmode om, at vi sletter, blokerer eller korrigerer oplysningerne. 

Du har i visse situationer ret til at få udleveret dine data, som du har givet til os, i et maskinlæsbart format og til at få transmitteret dine data til en anden dataansvarlig. 

Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som du måtte have afgivet. Vi vil herefter slette dine oplysninger, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på andet grundlag. Tilbagekaldelse af samtykke berører ikke lovligheden af den databehandling, der er foregået baseret på samtykke, inden tilbagekaldelse heraf.  

Du har desuden ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen og den videre behandling af dine oplysninger, herunder også indsigelse mod vores behandling, der finder sted på baggrund af din legitime interesse efter databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (f). 

Hvis du ønsker indsigt i dine personoplysninger, ønsker at korrigere dine personoplysninger, eller hvis du ønsker at tilbagekalde et afgivet samtykke, kan du kontakte os på mail support@bolius.dk. Du kan også skrive til os på følgende adresse:

Videncentret Bolius
Jarmers Plads 2 
1551 København V. 

Klageadgang

Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte os via mail, telefon eller brev som angivet ovenfor.  

Du kan også kontakte Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.  

Ændringer i privatlivspolitikken

Vi opdaterer kontinuerligt denne privatlivspolitik for at sikre os, at vi oplyser dig med så præcise informationer som muligt, samt for at sikre, at vi overholder gældende lovgivning. Dette medfører, at vi løbende opdaterer og ændrer denne privatlivspolitik.  

I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked via den e-mail, du har oplyst. 

Den til enhver tid gældende version af denne privatlivspolitik fremgår af vores hjemmeside. Det fremgår altid øverst i privatlivspolitikken, hvornår vi senest har foretaget ændringer eller opdateringer.