Viden om danskerne i det byggede miljø i 2020

Undersøgelsen 'Danskerne i det byggede miljø' er baseret på i alt 7.158 repræsentative interviews blandt personer i den danske befolkning over 25 år. Data er indsamlet af Kantar Gallup i 2020.

Brug af undersøgelsen

Du kan bruge undersøgelsen frit, sålænge du lever op til vores pressekrav.

Hvis du er journalist og ønsker en kommentar til undersøgelsens resultater, kan du kontakte Videncentret Bolius' senioranalytiker Henrik Sonne.

Dette kapitel beskriver danskernes syn på deres boliger. Kapitlet viser, hvad boligen betyder for danskerne, og hvad der specifikt optager boligejerne.

Kapitlet viser bl.a.:

• Danskernes tilfredshed med tilværelsen er svagt faldende i forhold til de to tidligere år
• I lighed med de foregående undersøgelser tillægges boligen en stor betydning for den oplevede livskvalitet. Det er især boligejere og dem, der har boet i boligen i mere end 20 år, der tillægger boligen stor betydning for den oplevede livskvalitet
• Blandt beboere i etageejendomme er det dem, der bor i de ældste og de nyeste ejendomme, der især vurderer, at deres bolig har en positiv betydning for den oplevede livskvalitet
• Blandt beboere i huse er det især dem, der bor i parcelhuse, der oplever, at boligen har en positiv betydning for den oplevede livskvalitet
• Jo større boligen er i kvm., desto større betydning vurderes den at have for den oplevede livskvalitet
• Generel vedligeholdelse er fortsat det, der optager de danske boligejere mest
• Derefter følger indeklima og have

Se hele kapitlet i undersøgelsen her​​​​​​​

Kapitlet omhandler de emner, der bekymrer danskerne generelt og specifikt, for hhv. boligejere og lejere.

Det er ikke helt de samme bekymringer, og der er således også stillet lidt forskellige spørgsmål til ejere og lejere, da lejerne f.eks. ikke har samme direkte forpligtelse og ansvar – og dermed potentielt bekymringer – i forhold til vedligehold og skader, som boligejerne har.

Kapitlet viser bl.a.:

• Råd og skimmelsvamp samt stigende skatter og afgifter er det,
  der bekymrer danskerne mest
• Danske boligejere er især bekymrede for stigende skatter
• Boligejerne er i år mindre bekymrede for indbrud og for ikke at kunne sælge deres bolig
• Boligejerne i hovedstadsområdet er især bekymrede for stigende skatter
• Blandt boligejere, der bor på landet, er der en overvægt, der er bekymret
  for ikke at kunne sælge deres bolig
• Hos lejerne er det frygt for stigende huslejer, der er den største bekymring
• Dernæst bekymring for dårligt naboskab samt råd- og skimmelsvamp
• Lejere, der bor i almennyttig boligforening, er især bekymrede for stigende husleje
  og dårligt naboskab
• Blandt lejere, der bor i privat udlejning, er der en overvægt, der
  er bekymrede for, at udlejer opsiger lejeaftalen, samt for en ændret jobsituation

Se hele kapitlet i undersøgelsen her

Dette kapitel omhandler naborelationer og fællesskaber.

Her er fokus på relationerne mellem beboerne i husene og imellem beboerne i etageejendommene. Kapitlet undersøger både de aktiviteter, som vi har med naboerne, og danskernes vurdering af kvaliteten af naboskabet. Endeligt afdækker kapitlet forholdet mellem naboskab og livskvalitet.

Kapitlet viser bl.a.:

• 7 ud af 10 danskere er tilfredse med deres naborelationer
• Til gengæld kender hver tredje kun deres nabo dårligt eller slet ikke
• Danskernes fællesskaber med naboerne hænger sammen med, hvordan vi har valgt at bo. F.eks. er der en sammenhæng mellem gode gårdmiljøer og gode naborelationer for folk bosiddende i etageejendomme.
• Der er dog en tendens til, at naborelationerne er bedst på landet, mens vi i hovedstaden finder de dårligste naborelationer
• Danskere med gode nabofællesskaber har højere livskvalitet end
  danskere med dårlige naborelationer

Se hele kapitlet i undersøgelsen her

Dette kapitel omhandler danskernes forhold til det lokalområde, der omgiver os.

I dette kapitel undersøges, hvorfor vi bor, hvor vi bor. Og hvad der kunne få os til at flytte. Her ser vi således på livet i byen, i provinsen og på landet. Og vi ser på de faciliteter, som danskerne efterspørger i forhold til at have et godt boligliv.

Vi ser også på livskvalitet i forskellige dele af landet.

Kapitlet viser bl.a.:

• Nærhed til naturen er den vigtigste årsag til, at vi bor, hvor vi bor, efterfulgt af
  nærhed til byen og boligens størrelse
• På landet er naturen, boligens pris og nærhed til familie og venner de vigtigste årsager til valg af bopæl
• For storbyboere er det nærhed til byliv og boligen størrelse og pris, der har
  mest betydning for valg af bopæl
• Livskvaliteten i Danmark er jævnt fordelt på tværs af regioner og bystørrelse
• Der er dog en tendens til, at danskerne er mest tilfredse på landet og i de små byer, mens tilfredsheden er mindst i hovedstadsområdet
• Danskernes oplevede livskvalitet er faldet de seneste to år. Denne undersøgelse indsamlede data i marts, hvor Danmark lukkede ned pga. COVID-19
• Hvilken betydning corona-krisen har, kan vi dog endnu ikke sige noget om

Se hele kapitlet i undersøgelsen her

Kapitlet omhandler danskernes adfærd og forbedringer i forhold til boligens indeklima.

Indeklima skal forstås i bred forstand og inkluderer således støj, støv, røg, varme, kulde, fugt, luftkvalitet osv.

Mere end halvdelen af danskerne oplever ét eller flere indeklimaproblemer. Og som kapitlet viser, er der en sammenhæng mellem indeklima og oplevet livskvalitet.

Kapitlet viser bl.a.:

• Træk og kulde, kolde vægge og fugt og skimmelsvamp er de hyppigste indeklimaproblemer
• Mere end hver anden boligejer oplever indeklimaproblemer
• Særligt beboere i ældre huse og lejligheder oplever indeklimaproblemer
• De hyppigste tiltag for et bedre indeklima er udluftning og at undgå at ryge
• Danskere med indeklimaproblemer vurderer deres livskvalitet lavere end beboere uden indeklimaproblemer

Se hele kapitlet i undersøgelsen her

Kapitlet omhandler energirenoveringer, herunder motiver og barrierer, samt udgifter til energirenovering.

Kapitlet ser også nærmere på energirenovering ud fra miljømæssige overvejelser.

Af kapitlet fremgår bl.a.:

• De helt unge boligejere og de ældste boligejere interesserer sig mindst for at energirenovere deres bolig
• Andelen, der er meget interesseret i at energirenovere, er faldende over tid
• Skift til energiruder er den energiforbedring, flest har foretaget i det forgangne år
• Især varmeregningen er med til at skabe opmærksomhed om at gå i gang med at energirenovere
• Økonomien er det, der motiverer mest for at få energirenoveret. Men økonomi betyder mindre i dag end tidligere
• Også forventningen om bedre komfort og indeklima får boligejerne til at energirenovere, men økonomien kan også være en barriere i form af selve investeringen og tilbagebetalingstiden
• De unge boligejere er mest bevidste om, hvorvidt der er en stor besparelse forbundet med at energirenovere

Se hele kapitlet i undersøgelsen her

Kapitlet omhandler håndværkere, vedligeholdelse og større til- og ombygninger.

Da lejere har begrænset ansvar for vedligeholdelse af boligen, er det alene boligejerne, der har besvaret spørgsmålene i kapitlet.

Kapitlet viser bl.a.:

• Andelen af boligejere, der har benyttet håndværkere det seneste år, er på samme niveau som i de to foregående undersøgelser
• Tilfredsheden med håndværkere er generelt høj. De bedste erfaringer har man vest for Storebælt
• I hovedstaden er der færrest, der er forvænt med, at håndværkeren kommer til den aftalte tid
• Der er færre, der i dag ser boligens vedligeholdelse som en nødvendighed
• Flere er motiveret af at få gjort boligen vedligeholdelsesfri med tiden, så man kan blive boende i den
• Økonomien er den største barriere for at vedligeholde, især blandt de unge boligejere. Økonomien betyder mindre for de ældre boligejere
• Udskiftning af vinduer er fortsat det, flest foretager i forbindelse med større til- og ombygninger
• Når der foretages større til- eller ombygninger, er det for at ”skabe rammerne om det gode liv”, der især motiverer
• Den største barriere for større til- og ombygninger er økonomien
• 56% af boligejerne opfatter boligens arkitektur som vigtig eller meget vigtig ved vedligehold af boligen. Især i boliger, der er opført før 1930 eller efter år 2000

Se hele kapitlet i undersøgelsen her