Fordele og ulemper ved pillefyr

Brændekedel med akkumuleringstank

En brændekedel med akkumuleringstank virker ved, at varmen fra forbrændingen bliver ført over i en stor vandtank (akkumuleringstank), som hernæst sørger for at forsyne huset med varme. Anlægget kræver, at kedlen bliver fyret ved 100 procent - dvs. mest optimalt - for at opnå den bedste virkningsgrad og laveste miljøbelastning.

Automatisk pillekedel

Den automatiske pillekedel kører ligesom et oliefyr ved hjælp af driftstermostat, der kalder på varme, når vandet i kedlen falder til en bestemt temperatur. Også den automatiske pillekedel kræver, at du afpasser kedlens ydelse med forbruget af varme i dit hus.

Ny teknolog og ekstraudstyr til pillefyret

Styringen af pillefyr er blevet nemmere takket være nyere og smartere teknologi. Intelligente løsninger som fjernstyring via internet og mobiltelefon samt styring ved hjælp af husets varmekredse, er ved at blive mere almindelige. 

Mange pillefyr på markedet kan købes med forskelligt udstyr. Ofte kan det også lade sig gøre at eftermontere ekstraudstyr på et standardpillefyr af ældre model. Ekstraudstyr er eksempelvis automatiske løsninger til at holde pillefyrets varmeveksler ren, automatisk askeudtag, automatiske systemer til efterfyldning af kedlens standardmagasin til pillerne, osv. 

Hvor meget kan du spare i varmeudgifter med et pillefyr?

Du kan spare cirka 50 procent af varmeudgifterne ved at fyre med træpiller sammenlignet med opvarmning ved hjælp af et oliefyr. 

En investering i et pillefyr tjener sig normalt selv hjem i løbet af 2-4 år, hvis du erstatter olie- eller gasfyret med et pillefyr. 

Hvilke overvejelser bør du gøre dig, før du køber et pillefyr?

Overvejer du at anskaffe et pillefyr for at udskifte et ældre pillefyr eller erstatte et olie- eller naturgasfyr bør du undersøge, om det er muligt med fjernvarme i dit område, eller om en varmepumpe kunne være en bedre løsning. Begge løsninger betragtes som mere bæredygtige end pillefyr. 

Installerer du et pillefyr, skal du være klar over, at det kræver en større arbejdsindsats end at passe et olie- eller gasfyr. Med jævne mellemrum skal pillefyrets træpillemagasin fyldes, ligesom pillefyret skal renses for aske og slagger. 

Mængden af arbejde med vedligeholdelse kan begrænses ved at investere flere penge i anlægget. Hjælpefunktioner som automatiske rensesystemer, automatiske efterfyldningssystemer osv. kan nedsætte den nødvendige indsats og gøre investeringen mere attraktiv. Men vær indstillet på en del arbejde (cirka en halv time en gang om ugen). 

Det kan være fristende at styrte ud og investere i et pillefyr, når der er udsigt til at spare penge på varmeudgifterne. Men der er en række ting, du skal være opmærksom på, og derfor kan det være en god øvelse at stille dig selv en række spørgsmål, før du køber: 

• Hvor stort er varmebehovet i dit hus? Det er vigtigt at vælge et anlæg med en ydelse, der passer til varmebehovet. 
• Skal pillefyret opvarme hele huset eller blot supplere en anden varmekilde.
• Har du relativt billig adgang til brænde og ønsker at kunne bruge det? Så skal du vælge et kombifyr.
• Skal fyringen være manuel eller automatisk? Normalt vil en kedel til manuel fyring være den billigste løsning til et enfamiliehus.
• Undersøg, hvor ofte der skal fyldes træpiller på. Opfyldningsfrekvensen afhænger af træpillemagasinets størrelse. 1 kg træpiller giver 5 kWh varme. Hvis fx træpillemagasinet rummer 225 kg, og huset bruger 5 kWh i timen, rækker 225 kg træpiller til 225 timer eller ca. 9 dage.
• Husk at spørge om pillefyrets elforbrug. Vælg et A-mærket produkt med et lavt elforbrug. Pillefyret bruger el til at drive motoren og til sneglen, eller transportøren, der føder pillefyret med træpiller. 
• Hvor meget må pillefyret støje? Hvis det står i et rum tæt ved din stue eller dit soveværelse, kan det godt have betydning, hvis dets blæser, motor eller snegl, der fører piller frem støjer.
• Hvis pillefyret skal stå i kælderen, eller et skur, er det måske mindre vigtigt. 
• Undersøg, om din skorsten er beregnet til drift med såkaldt våd røggas, og om dit fyrrum overholder reglerne for brandsikkerhed – spørg din skorstensfejer. 
• Vil du have et billigere pillefyr i lidt dårligere kvalitet og uden eventuel reservedelsgaranti fra producenten, eller skal det være en lidt dyrere model i bedre kvalitet fra en producent med lang reservedelsgaranti? 
• Skal du også ud at investere i ny varmtvandsbeholder? Hvis du samtidig med pillefyret anskaffer en ny varmtvandsbeholder, er det en god idé at vælge en beholder, der kan anvendes til solvarme. Det giver mulighed for at slukke for pillefyret om sommeren. Hvis du installerer solfangere samtidig eller på et senere tidspunkt, vil der være ekstra store besparelser at hente på varmeregningen. 
• Hvilke ekstraudgifter vil du have? Har du i forvejen elvarme, skal der etableres et vandbåret varmeanlæg i dit hus, hvor du skal tage stilling til, om du vil have gulvvarme eller radiatorer. 

Hvilken pris og kvalitet af pillefyr skal du gå efter?

Der er stor forskel på kvaliteten af pillefyr og dermed også på prisen. Som i alle andre situationer får du, hvad du betaler for. 

Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler, at du enten installerer en automatisk pillefyret kedel, der fungerer ligesom en oliekedel, eller en manuelt brændefyret kedel med akkumuleringstank, som opfylder DS/EN 303-5 klasse 3. Du kan finde de godkendte fyr på Teknologisk Instituts hjemmeside her. 

Det kan anbefales at gå efter kedler med A-mærkede pumper, så dit elforbrug bliver så minimalt som muligt. 

Desuden er det vigtigt, at kedlen er dimensioneret, så den passer til dit hus. Et anlæg med for lille ydelse vil ikke kunne opvarme dit hus tilstrækkeligt, og ligeledes vil et anlæg med for stor ydelse være en ulempe, da det er uøkonomisk at holde kørende kontinuerligt. Især ved den automatisk fyrede brændekedel vil overdimensionering være kritisk, mens en brændekedel med akkumuleringstank derimod vil kunne gemme den varme, der er blevet produceret for meget.

Kvalitetsforskellen på pillefyr ses bl.a. på den materialetykkelse, som kedlens stålplader har. En høj materialetykkelse gør risikoen for gennemtæring af kedlen mindre og forlænger dermed dens levetid. En tung kedel er altså lig med større holdbarhed. Gå derfor efter et pillefyr, hvor stålpladerne i den indvendige kedel er minimum 5 mm tykke.

Prisforskelle på pillefyr skyldes også, at nogle leverandører tilbyder reservedelsgaranti på helt op til 15 år, hvilket er indregnet i salgsprisen. Du bør derfor forhøre dig om, hvor mange års reservedelsgaranti der er på det pillefyr, du overvejer at købe.

Et lidt billigere pillefyr består typisk af billigere komponenter, som relativt set ikke holder så længe. Behovet for reservedele vil da være større, og du kan risikere, at det efter nogle år måske ikke er muligt at skaffe reservedele til det. Køb derfor et lidt dyrere kvalitetsfyr, hvis du vil undgå driftstop og besvær med vedligeholdelse. Er du omvendt indstillet på at udskifte dit pillefyr efter nogle få år, kan et billigere pillefyr være aktuelt for dig.

Et pillefyr koster typisk 35.000-55.000 kr. inkl. moms og installation (2024-priser), alt efter hvor mange kWh pillefyret skal kunne yde. Prisen afhænger derfor i sidste ende af størrelsen på dit hus og hvor godt, det er isoleret. Der kan også fås pillefyr ned til 20.000 kr., men så risikerer du at gå på kompromis med virkningsgrad og levetid.  

Hvordan installerer du et pillefyr?

Et anlæg kommer i dag færdigsamlet og er nemt at installere, men det kræver en del indsigt at sætte det korrekt i drift. Et pillefyr der ikke er installeret korrekt, vil typisk være dyrt i drift. Det er derfor en rigtig god investering at lade en autoriseret installatør med kendskab til anlægget installere det, sætte det i drift samt undervise dig i dets brug og vedligeholdelse.

Du kan se en liste over godkendte installatører iht. VE-godkendelsesordningen på Energistyrelsens hjemmeside for forbruger.En VE-godkendt installatør kan installere dit pillefyr forsvarligt og kan desuden tilbyde en serviceordning på vedligeholdelse af pillefyret, der giver dig årlige eftersyn af anlægget. Dermed kan slidte komponenter udskiftes i tide for at undgå nedbrud, der oftest kommer, når der er allermest brug for varmen. 

Kontakt også din lokale skorstensfejer og få gode råd om skorsten og om brandsikkerhed i fyrrummet. Skorstensfejeren skal udføre en opstillingsgodkendelse af det færdigmonterede anlæg og skal samtidig underskrive prøvningsattesten.

Et pillefyr kræver mere plads end et olie- eller gasfyr, ikke mindst fordi man også skal have plads til brændslet, der skal opbevares tørt. Det er nødvendigt, at huset har et fyrrum, der er stort nok til pillefyret og til et lager af træpiller. Et fyrrum på ca. 9 kvadratmeter er som regel fint til formålet, men du kan også opstille pillefyret i et fyrrum på 3-4 kvadratmeter og opbevare pillerne i et magasin i nærheden af fyrrummet.

Hvordan skal fyrrummet til et pillefyr indrettes?

Der er regler for selve indretningen af fyrrummet. Kravene findes i BTV 32, Brand Teknisk Vejledning og husk, at dit forsikringsselskab skal godkende fyrrummet.

Fyrrummet skal være indrettet så vægge og loft til de omkringliggende rum kan modstå brand i minimum 60 minutter, hvilket kan opnås ved at væggene er opført i mursten, gasbeton eller beton. Døren til fyrrummet skal være en branddør, der kan modstå flammer i minimum 30 minutter.

Hvis du køber træpiller hjem i større mængder, kan du også opbevare dem i en silo uden for fyrrummet. Fordelen ved en silo er, at den automatisk kan fodre pillefyret med træpiller. Du kan derfor nøjes med at få fyldt træpiller på siloen en gang om året. På den måde har du reduceret dit arbejde med påfyldning af træpiller mest muligt.

Har du lageret af træpiller i et andet rum, og har dit fyr automatisk påfyldning, skal der være et brandspjæld eller cellesluse der, hvor påfyldningsudstyret, sneglen,bryder væggen imellem fyrrum og fyr.

Gulvet i fyrrummet skal være ubrændbart i en afstand på 300 mm og 500 mm ud fra forsiden af fyret.

Der skal være plads omkring fyret, så det kan serviceres. Fyrrummet bør have lys, og der skal være en vandhane med monteret slange.

Tilslutningen til husets varmeinstallation er teknisk ikke meget anderledes end for et olie- eller gasfyr. Ligesom de moderne olie- og gasfyr kræver specielle skorstene, er røggastemperaturerne fra de moderne pillefyr i dag så lav, at man i langt de fleste tilfælde ikke kan anvende en ældre skorsten til formålet. Skorstenen til et moderne pillefyr skal være beregnet til drift med såkaldt våd røggas, idet de lave røggastemperaturer giver kondens i skorstenen. Dette kan de ældre skorstene ikke holde til.

Hvilke lovkrav er der til pillefyr?

Du må kun installere et pillefyr, der overholder kravene til virkningsgrad og udledning (emission). Du kan finde en liste over typegodkendte pillefyr og andre biobrændselsfyr på Teknologisk Instituts hjemmeside.

I henhold til bygningsreglementet skal pillefyr have en virkningsgrad, der mindst opfylder kedelklasse 5 i den fælleseuropæiske standard DS/EN 303-5. Miljøministeriet fastsætter emissionskrav til bl.a. pillefyr, og pillefyr skal overholde emissionskrav, der mindst svarer til kedelklasse 3 i den fælleseuropæiske standard DS/EN 303-5 (jf. bekendtgørelse nr. 1432 af 11.12.2007).

Inden et pillefyr kan sælges og installeres, skal producenten derfor have testet og typegodkendt et eksemplar af sit anlæg hos et uafhængigt institut som eksempelvis Teknologisk Institut eller TÜV.

Typegodkendelse betyder, at producenten får godkendt et bestemt pillefyr, og at producenten kun må sælge eksemplarer, der er lig denne version.

I forbindelse med installationen af anlægget må der ikke foretages tilpasninger af den godkendte version, som vil have indflydelse på virkningsgrad og emission. I så fald er pillefyret ulovligt, da det ikke længere er identisk med den model, der er testet og godkendt. Pillefyret skal desuden være CE-mærket.

Sørg for at give dit forsikringsselskab besked, hvis du installerer et pillefyr.

Hvilken kvalitet træpiller skal du vælge?

Træpiller er hårdt sammenpresset savsmuld i pilleform. Pillerne er typisk 10-35 mm lange og 6 eller 8 mm i diameter. Råmaterialet stammer fra mange forskellige kilder.

Hvor træet tidligere oftest kom fra produktion af fx møbler, er efterspørgslen i dag blevet så stor, at råmaterialet ofte produceres til formålet. Du bør vælge en leverandør, som får kvaliteten kontrolleret af en uvildig instans. Du kan læse mere om kvaliteten af træpillerne på træ.dk.

Træpillerne bør være bæredygtigt produceret og udelukkende være fremstillet af resttræ fra skovdrift eller affaldstræ. Pillerne bør aldrig være fremstillet af hele stammer, der kunne være brugt til bygninger, møbler eller andet.

En typisk familie i et almindeligt hus på 150 m2 bruger ca. 5 ton træpiller på et år, hvilket fylder ca. 9 kubikmeter.

Energien i 5 ton træpiller svarer omtrent til:

• 2.800 liter olie
• 13-17 kubikmeter bøgebrænde
• 33 kubikmeter flis
• 25.000 kWh el 

Træpiller findes i meget varieret kvalitet. De bedste træpiller på markedet er fremstillet af helt rent træ, dvs. uden forurenet affaldstræ, bark og lign. De gode træpiller giver askemængder på under 0,5 procent af den mængde piller, man har forbrændt.

Ofte hænger kvalitet og pris sammen, men da efterspørgslen på træpiller er stor, kan det ikke undgås, at kvaliteten svinger - også selvom du altid køber fra den samme leverandør. Træpillernes kvalitet har stor indflydelse på, hvor meget vedligeholdelsesarbejde det er nødvendigt at lægge i driften af pillefyret.

Prisen på træpiller ligger typisk i intervallet 3.000-3.500 kr. pr. ton (2024), afhængigt af kvalitet og indkøbets størrelse. Der findes en del forhandlere af træpiller, som du fx kan finde ved at søge på internettet. 

Det er billigst at købe træpiller, hvis du har mulighed for at købe stort ind – gerne til et års forbrug. Men det er vigtigt, at du kan opbevare træpillerne tørt, da de smuldrer, hvis de bliver udsat for fugt.