Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Uanset, hvad arkitekten og samfundsrevseren Poul Henningsen - PH - lavede, vægtede han funktionen frem for svulstige udsmykninger.
Det kan man også se på hans hus på Brogårdsvej 72 i Gentofte, som han fik bygget i 1938. PH gik endda så langt, at han på forhånd bedyrede, at han ville bygge Gentoftes grimmeste hus, da han gik i gang med det.
Poul Henningsen sammen med datteren Berta. Fotografiet er et af de få, som er taget af PH i huset på Brogårdsvej, hvor han kun nåede at bo i et par år. Foto: A.E. Andersen/ Det Kgl. Bibliotek
PH's grimme hus restaureres
Om huset er grimt eller ej, er der sikkert den dag i dag mange meninger om. Men det 'grimme' hus, der blev fredet i 1995, besidder ikke desto så mange både arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, at Realdania By & Byg i 2014 besluttede at købe det.
Herefter begyndte en kæmperestaurering, der skal bringe huset up to date, men samtidig bevare dets oprindelige kvaliteter. For selv om PH ikke bestræbte sig på at bygge et smukt hus, byggede han et hus, der af flere grunde var forud for sin tid.
Kokskælder før hovedindgang
PH’s hus betegnes som en funktionalistisk forløber for danskernes foretrukne boligform i dag: parcelhuset. Hans idé var, at huset skulle kunne opføres i et hurtigt tempo og med materialer, der kunne købes i det lokale byggemarked.
Huset ligger højt hævet over vejen på en skråning med ikke mindre end 9 niveauspring og 13 indvendige trapper. Når du træder ind på grunden, passerer du først indgangen til kokskælderen, mens du skal bestige en række trapper, før du når op til hovedindgangen.
PH ville provokere med grim indgang
- Det er et helt bevidst træk af PH. Kokskælderen, som man dengang altid placerede uden for synsvidde, vender her ud mod gaden. PH viser altså den grimme ende af huset frem og sætter dermed funktion frem for æstetik, siger arkitekt og projektleder Per Troelsen, Realdania By & Byg.
PH's hus er fyldt med arkitektoniske raffinementer og oplevelser. Interiøret her er fra dengang, bygherren selv boede i huset. Foto: Danmarks Kunstbibliotek/Saml. af arkitekturfotografier
- PH ville helt bevidst provokere. Han havde en evne til at gøre oprør mod det pæne borgerskab med både sine tekster og sin arkitektur. Og det ser man også tydeligt i huset på Brogårdsvej, fortsætter Per Troelsen.
Konen købte grunden
PH byggede boligen til sig selv, sin daværende kone og deres 2 teenagebørn. PH’s daværende kone, Else, købte med sine midler (hun var datter af Aalborg-storkøbmand og skibsreder N.K. Strøyberg og i øvrigt PH’s kusine) grunden på Brogårdsvej af maleren Jens Møller-Jensen, som havde en villa oven for grunden.
Forbindelsen var etableret gennem malerens søn, Viggo Møller-Jensen, der arbejdede på PH’s tegnestue og var med til at videreudvikle PH’s ideer og anvisninger for huset.
Rumfordeling i PH's hus ligner parcelhus
Rumfordelingen i huset på Brogårdsvej ligner på mange måder mere vor tids parcelhuse end 1930’ernes borgervillaer. PH placerede således sit og hustruens soveværelse med tilhørende bad og walk in closet i den ene ende af huset, mens børnenes værelser lå i den anden ende.
Midt i huset placerede han så de centrale opholdsrum – spisestue og stue - en pendant til vor tids store køkken-alrum. I PH’s hus er det forholdsvis lille køkken dog placeret væk fra stuerne, hvor familiens husbestyrerinde havde sin gang.
Det hus jeg har bygget på Brogårdsvej forener ulemperne ved det to-etagers hus med ulemperne ved det et-etages
Ved at adskille de store børns værelser fra forældrenes soveværelse demonstrerede PH også sit efter datidens målestok pragmatiske frisind.
PH gad ikke høre på husarer og syngepiger
Selv forklarede PH denne rumfordeling med, at han ikke gad at høre på børnenes natlige larm, når sønnen Simon fx inviterede syngepiger med hjem, eller når datteren Berta tog et halvt husarregiment med sig hjem, fortæller Per Troelsen.
I ungdomsafdelingen demonstrerede PH også nytænkning og etablerede en dør mellem sønnens værelse og spisestuen, så kunne de mange venner, sønnen fik besøg af, få plads til høre jazz, ryge cigaretter og diskutere.
Køkkenalrummets forløber
- Det er egentlig en ret moderne rumdisponering, at ét rum har flere funktioner - både som spisestue og som udvidet teenageværelse. Vi kender det i dag bedst fra spisestuen og køkkenet, der er samlet til et køkken-alrum, fortæller Per Troelsen.
I husets gæsteværelset boede i øvrigt digteren Otto Gelsted, der var en ven af huset, og havde sin faste gang i huset. Han var nemlig en flittig gæst på Gentoftes beværtninger, og derfor mente PH, at det var praktisk, at han havde sin egen indgang, så han kunne gå, drikke, digte og komme, som han lystede.
Tapet med nøgne damer i PH's hus
I forbindelse med restaureringen, fandt man rester af et originalt, silketrykt tapet med et sprælsk motiv - nøgne kvinder i naturen, udført af den anerkendte maler, Albert Naur, som var PH's svoger. Tapetet bliver nu reproduceret, så de rammer, som PH har udstykket, kan blive genskabt. Foto: Kurt Rodahl Hoppe
PH anvendte de samme farver i alle husets rum. Også gulvpaneler og den orange-røde farve på alle bygningsdele i jern går igen i hele huset. Også det var usædvanligt.
- På den måde nedbryder han det hierarki, der tidligere var, hvor de fine rum var forsynet med stuk og høje paneler, mens soveværelser var mere ydmygt dekoreret. I PH’s hus var farvevalget i stuer og værelser konsekvent; Pastelgrønne vægge og pastelblå lofter - og der var spræl i den lange gang, der fordeler børnenes, husbestyrerindens og Otto Gelsteds værelser.
- Her var nemlig et silketrykt tapet på vægge og loft. Motivet var nøgne kvinder i naturen, og kunstneren bag var den anerkendte danske maler Albert Naur, som var PH’s svoger. I forbindelse med restaureringen fandt man heldigvis det originale tapet i skabene i soveværelset. Tapetet bliver nu genetableret i forbindelse med restaureringen.
- Vi har kontaktet en dygtig tapettrykker, der reproducerer tapetet, så vi kan genskabe de rammer, som PH har udstukket, siger Per Troelsen.
PH's hus skulle bygges hurtigt
Det var vigtigt for PH, at alle mange af de materialer, der blev brugt i byggeriet, kunne rekvireres hurtigt i fx det lokale byggemarked. Også her var han antielitær. Han ville demonstrere, at det ikke nødvendigvis krævede gammeldags håndværkstraditioner at opføre et hus, men at præfabrikerede byggematerialer fra tømmerhandlen, som var tilgængelige for alle, var tilstrækkeligt.
- PH’s succeskriterie var kort byggetid. Han vidste, han ville miste anseelse hos sine kolleger, hvis han ikke blev hurtigt færdig, fordi hans grundtanke var at opføre et hus rationelt, hurtigt og effektivt, fortæller Per Troelsen.
Huset ligger højt hævet over vejen på en skråning med ikke mindre end 9 niveauspring og 13 indvendige trapper. Foto: Kurt Rodahl Hoppe
Betonsten fra KH Beton til facaden
PH’s hus er også historien om, hvordan en af de største aktører i dansk byggeris historie, KH Beton, fik fodfæste. Husets ydervægge er således opført i nogle af de første præfabrikerede betonsten i Danmark, nærmere bestemt betonblokke fra KH Beton.
- En rå og ubehandlet betonfacade i 1930’erne var noget nyt. På PH’s hus er al udendørs pynt skrællet væk, og huset fremstår ekstremt nøgent sammenlignet med datidens byggeri. Ved at bruge KH-blokkene kunne murene gøres tyndere og husets nettoareal større. Blokkene tørrede samtidig hurtigere, og det betød igen, at byggeriet kunne fremskyndes. Noget, der var vigtigt for PH, siger Per Troelsen.
Skilsmisse og flugt til Sverige
Allerede da huset blev opført, knirkede ægteskabet mellem Else og Poul Henningsen. PH nåede kun at bo i huset i 4 år, før de blev skilt i 1942.
Allerede i 1943 blev han gift igen. Denne gang med Inger Kemp, som han var sammen med til sin død. Parret flygtede sammen til Sverige i 1943, i øvrigt i samme båd som en anden stor arkitekt og designer, Arne Jacobsen, der var jøde. I 1947 solgte Else huset, som siden kun har haft 3 ejere, indtil Realdania By & Byg købte det.
I sommeren 2016 blev restaureringen færdig og huset er ført tilbage til sit arkitektoniske udgangspunkt, men nu opdateret til et moderne, fremtidssikret og komfortabelt hus, hvor nye beboere kunne rykke ind og forhåbentlig stadig mærke ånden fra PH.
