I Videncentret Bolius er vi optaget af emnet bæredygtighed, og det er en naturlig del af vores indhold. Vores ambition er at give danskerne viden og gode råd om at bo mere bæredygtigt.
Bæredygtighed er et ud af flere forhold, vi beskriver, for at hjælpe danskerne til en øget livskvalitet. Hos os kan I finde:
Vi fokuserer primært på den klimamæssige bæredygtighed, der handler om at sænke CO2-udledningen. Det bliver omtalt som CO2-udledning, CO2-forbrug eller CO2-aftryk. I alle disse tilfælde er det ment som klimaaftryk målt i CO2e eller CO2-ækvivalenter.
Vi bestræber os på at beskrive den relative bæredygtighed. En adfærd, et materiale eller et valg kan være mere bæredygtigt end et andet.
Et bredt syn på bæredygtighed omfatter også social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed, som ofte fletter sammen og overlapper med den klimamæssige bæredygtighed.
CO2e eller CO2-ækvivalenter er en måleenhed for klimaaftrykket. I forbindelse med produktion og forbrug bliver der udledt flere typer af drivhusgasser: kuldioxid (CO2), metan og lattergas. For at kunne opgøre klimapåvirkningen fra de gasser i ét tal bliver udledningen omregnet til CO2e / CO2-ækvivalenter.
Forstå, hvorfor vi skal forholde os til CO2-udledning i boligen
En LCA eller en livscyklusvurdering udregner klima- og miljøpåvirkningerne for din bolig, dine materialer eller dit forbrug for hele livsfasen.
En LCA er delt op i fem faser:
Klimamæssig bæredygtighed handler om, at vi ikke bruger flere af jordens ressourcer, end der er nok til fremtidige generationer, og at vi begrænser udledningen af klimagasser og CO2.
Det omfatter den belastning af klimaet, som finder sted, når vi producerer nyt, bruger det, vedligeholder og reparerer det samt bortskaffer eller genanvender det.
Den klimamæssige bæredygtighed har fokus på at reducere klimaaftrykket og udledningen af CO2 og CO2-ækvivalenter.
Omdrejningspunktet for den klimamæssige bæredygtighed er det fælles mål om at sænke vores CO2-udledning med 70 procent i 2030 i forhold til den udledning, vi havde i 1990. Det er fastlagt i klimaloven fra 2021, der konkretiserer de danske mål for at opfylde FN's klimaaftale fra Paris fra 2015.
Social bæredygtighed handler om menneskers liv og velbefindende.
Det omfatter både forholdene for de ansatte under produktionen samt fremtidige forhold for mennesker ved brug.
Den sociale bæredygtighed tager hensyn til indeklima, tryghed og fællesskab.
Økonomisk bæredygtighed handler om den totale pris og værdi af et produkt.
Det omfatter både udgifter til produktion samt fremtidige udgifter ved brug, reparation og vedligehold.
Er en løsning urimelig dyr, er den ikke økonomisk bæredygtig. Den økonomiske bæredygtighed tager hensyn til holdbarhed og levetid.
Et klimaaftryk er den belastning af klimaet, der finder sted i forbindelse med produktion og forbrug.
Klimaaftrykket bliver opgjort i CO2e / CO2-ækvivalenter. Biobaserede materialer kan have et negativt klimaaftryk, hvilket betyder, at det er et godt valg for klimaet. Forklaringen er, at biobaserede materialer som fx træ, halm, ålegræs osv. optager CO2 under væksten og lagrer kulstoffet, indtil materialer bliver nedbrudt eller brændt af.
Vi måler ikke selv klimaaftrykket, men indhenter data fra pålidelige kilder, herunder nogle af følgende:
En EPD er en vurdering af et produkts miljøpåvirkning, herunder GWP (global warming potential), altså det direkte klimaaftryk fra produktet.