Spørg Bolius

Nye murværksfuger i bevaringsværdigt hus

Vi har et skønt bevaringsværdigt rækkehus fra 1932. Vi har en del porøse og hullede fuger i murværket mod syd og har derfor besluttet at få hele facaden omfuget.

Den murer, der skal udføre arbejdet siger, at der er brugt kalkmørtel. Han har lavet det oprindelige tilbud med en kalkmørtel nhl 3,5.

Vi har prøvet og forhandle prisen og han siger så at vi kan bruge bakkemørtel 1:10 istedet. Han siger at det har samme styrke, udseende og egenskaber som kalkmørtel. Er det ok og hvad med åndbarheden? Huset har fuld kælder, stue, 1. sal og 2. sal.

Mvh Kristine

Kære Kristine
Det er jo heldigt der er brugt kalkmørtel fordi det gør hele processen noget nemmere.
NHL 3,5 er netop en sådan mørteltype og egner sig godt til fugning.
Udseendet vil formodentligt være en smule anderledes og finere end hvad der har været før, og det er svært for mig at vurdere hvad der passer bedst til huset.
Bakkemørtel er med iblanding af cement og jeg synes ikke I nu bør ændre til et delvist cement produkt.
Kalkmørtlen har jo holdt i rigtig mange år, så det vil en ny fugning i dette materiale nok også.
Men måske vil det være fornuftigt at få jeres murer til at lave en mindre prøve  så I kan vurdere om udseendet er til at leve med.
Åndbarheden er fuldt intakt med kalkmørtel og kun en smule mindre med bakkemørtel 1:10
Nu kender jeg ikke til omfanget af hvor nedbrudte jeres fuger er. Men man kan levetidsforlænge fugerne med kalkvand.
Jeg har ikke selv prøvet det, men ifølge producenten og tillige Rådvadscentret er det virksomt

Held og lykke med jeres omfugning eller hvad I nu når frem til

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Ole Vedsted-Jakobsen, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden