Nej til høje hegn, plankeværk og mure i Gentofte og Gladsaxe

Privatlivets fred og retten til selv at bestemme over sin ejendom eller et grønt og ensartet udtryk langs vejene i fremtiden? Det er lige nu kernen i debatten blandt borgere og politikere i flere kommuner, som har rettet fokus mod høje og massive plankeværk og store mure ud mod villavejene.

Nye regler om hæk og hegn i lokalplan i Gentofte Kommune

Gentofte er en af de kommuner, der i 2020 ændrede lokalplanen i et forsøg på at bevare et grønnere udtryk i byens villakvarterer. Hegn skal fremadrettet være levende, og et højt plankeværk skal trækkes mindst en meter tilbage på grunden og dækkes af grøn beplantning.

Baggrunden for den nye lokalplan er, at et stigende antal borgere i kommunen af forskellige årsager har valgt at sætte mur eller hegn op – ofte i forbindelse med renovering eller nybyggeri.

– Der var en tendens til, at der kom flere mure og hegn ud mod vejene i kommunen. Nogle borgere henvendte sig til os for at klage over det, og vi politikere syntes også, det var begyndt at ændre karakteren af Gentofte, som er en meget grøn kommune at se på, når man bevæger sig på villavejene med mange store gamle træer og hække, siger Jesper Marcus, der er kommunalpolitiker og var formand for opgaveudvalget ”Det grønne Gentofte”.

”Det grønne Gentofte” skal sikre et grønt Gentofte

Udvalget bestod af ti borgere og fem politikere, og det fik til opgave at komme med anbefalinger, der skulle sikre, at kommunen også i fremtiden ville fremstå naturligt grøn og med en variation af beplantning. 

Astrid Hall, som er uddannet arkitekt, var tilflytter til Gentofte og meldte sig til det grønne opgaveudvalg, fordi hun var interesseret i lokalmiljøet og gerne ville lære andre at kende.

Mange indsigelser mod regler for hegn, hække og mure

– Jeg må da indrømme, at jeg blev en anelse overrasket over de mange indsigelser mod forslaget, siger hun.

Der var livlig debat i Gentofte i løbet af arbejdsprocessen, og da lokalplanen var i offentlig høring, kom der over 100 indsigelser – heraf var 34 positivt stemt over for at ændre reglerne for blandt andet hegn, hække og mure ud mod vejene. 67 var negativt indstillet med blandt andet begrundelser om den private ejendomsret og nødvendigheden af at nedbringe støjgener.
 

Hække skal klippes, men der er også vedligeholdelse i hegn og mure

Astrid Hall havde, allerede inden hun kom med i opgaveudvalget, bemærket mange strækninger i bydelen, hvor der var opført store hegn.

– Noget af det, jeg holder rigtig meget af i kommunen, er, at der er store træer og meget grønt. Og det er en lidt trist udvikling, når de bliver erstattet med store hegn og mure. Hvis man ser et hegn eller en mur ud mod vejen, er der også tit graffiti på, den er mosbegroet, eller malingen er skallet af, så det er jo ikke sådan, at en mur eller et plankeværk er vedligeholdelsesfrit, siger hun med henvisning til argumentet om, at en hæk kan være besværlig at passe.

Bevar de store træer

Astrid Hall synes, det er vigtigt at værne om det grønne i villakvartererne, ikke bare hække og beplantning, men også områdets store træer.

– Hvis man fælder et stort, fredet træ i haven, tænker man måske ikke på, at man ødelægger det for kommende generationer. Men vi spiller på den lange bane, og den måde, vejene og lokalplanerne bliver udmøntet på, er for flere generationer. Det handler ikke kun om de 10-20 år, man selv bor i en bolig, inden man flytter videre. Det er for egenrådigt at tænke sådan, siger hun.

Hegn og lignende, der etableres langs vejen, skal – efter lokalplanen blev vedtaget i 2020 – som hovedregel være levende hegn, der plantes minimum 40 cm fra vejskel. Levende hegn kan understøttes af et trådhegn med en højde på maksimalt en meter placeret i eller bag det levende hegn.

I vejskel kan der ligeledes placeres andre typer faste hegn med en højde på maksimalt en meter – inkl. højden på eventuel stensætning og lignende konstruktion.

Ønskes der fast hegn, der samlet er højere end en meter, skal det rykkes mindst en meter tilbage fra vejskellet. Arealet mellem vejskellet og det faste hegn skal beplantes, og beplantningen skal i overvejende grad dække det faste hegn. 

De tilbagerykkede faste hegn må maksimalt være 1,8 meter.

Kilde: Gentofte Kommune

Gentofte manglede regler for hegn og mure

Kommunalpolitiker Jesper Marcus fandt også arbejdet med grønne Gentofte både relevant og nødvendigt og glæder sig over, at der stadig er interesse for det. I modsætning til andre kommuner havde Gentofte nemlig ikke i forvejen en lokalplan, der fastsatte regler på området. 

Ifølge lokalpolitikeren har den største udfordring efterfølgende været, at fortalerne for de nye, grønne tiltag har svært ved at forstå, hvorfor folk, der har en mur, så ikke skal rive den ned nu. 

– Men det, du har i dag, må du også have i morgen, understreger han. Altså det, der var opført, inden lokalplanen trådte i kraft.

– Hvorfor skal kommunen bestemme over min have?

Alligevel var der ikke kun positive vibrationer fra den gruppe af borgere, der allerede havde et højt hegn eller mur – eller havde planer om at opføre det. Blandt de kommentarer, der kom frem i debatten, handlede de fleste om, hvorfor kommunen skulle blande sig i private grundejeres haver.

– Og det kan jeg sagtens forstå, men vi synes, det er vigtigt at sikre, at vi har en grøn og attraktiv kommune. Når man spørger, hvorfor folk vil flytte hertil, er det jo ikke, fordi man slipper for at betale udligning. Så er det jo, fordi man synes, at det her er grønt og attraktivt, siger Jesper Marcus og fortsætter:

– Jeg forstår udmærket, at det kan føles indgribende med retningslinjer, der er relateret til det, der foregår på ens egen grund. Men jeg sidestiller det lidt med byggeretten, for eksempel det skrå højdegrænseplan og lignende, som er lavet af nabohensyn.

Sanktioner, hvis man alligevel bygger for høj mur

Bygger man i strid med lokalplanen, kan der følge sanktioner med.

– Det kræver selvfølgelig, at der er nogen, der anmelder det. Vi har slet ikke ressourcer til at gå rundt og kontrollere det. Men hvis nogen for eksempel har bygget en mur, som ikke er lovlig, er det som en hvilken som helst anden byggesag, hvor man først bliver bedt om at rette ind, og gør man ikke det, kører det juridiske system herefter, siger Jesper Marcus. 

Du har som udgangspunkt pligt til at deltage i etablering af fælleshegn i skellinjen mellem din og din nabos grund. Som udgangspunkt skal I være enige om udformningen, og hegnet skal placeres midt i skellinjen. I skal deles om udgifter og vedligeholdelse. 

Du har også mulighed for at opsætte eget hegn på egen grund, men så skal det opfylde de andre regler og bestemmelser i hegnsloven.

Hegn langs gade, vej, sti eller en plads, der er åben for almindelig færdsel, skal opsættes på din egen matrikel. Og i en grad så du ikke risikerer at genere forbipasserende.
Hegnsloven regulerer hegnsforholdet mellem grundejere, både private og offentlige. Loven omhandler nabohegn, dvs. hegn mellem grunde, der har fælles ejendomsskel, og hegn mod veje. Hegnsloven gælder ikke i København. Men der er tilsvarende bestemmelser, der reguleres af kommunen.

Der kan være særlige regler i kommuneplaner, vejlov og politivedtægter, servitutter, kommunale bestemmelser m.v., der går forud for hegnsloven. Det kan fremgå af lokalplanen, servitutter, grundejerforeningsvedtægter eller andre bestemmelser, at hegn mod vej og naboskel skal være et levende hegn, en særlig type hegn, eller der er bestemmelser for eksempelvis højden på hegnet.

Derfor er det en god idé at gå ind på din kommunes hjemmeside og undersøge, hvilke særlige bestemmelser om hegn og hæk der gælder generelt i kommunen. I nogle kommuner gælder det, at hegn mod vej og sti skal være levende hegn, altså hæk, og andre yderligere regler, der så skal følges.

Kilde: Tine Nielsen, arkitekt og fagekspert i Videncentret Bolius 

Flere hundrede sager i Gladsaxe om for høje hegn og plankeværk

I et villakvarter i Gladsaxe er kommunens lokalplan og ikke mindst sanktionerne af den også noget af det, der bliver drøftet indgående over hækken – eller nok nærmere over hegnet eller plankeværket i dette tilfælde. 

I området Mørkhøj har flere hundrede boligejere nemlig et hegn eller plankeværk, som overskrider lokalplanens regler om, at et levende hegn ud mod vejen højst må være 1,80 meter og et stakit maksimalt må være en meter. Det er blevet til en større principiel diskussion.

Det hele begyndte for et års tid siden med, at Gladsaxe Kommune i forbindelse med en grundejers byggesag opdagede, at han havde opført et hegn, der var højere, end lokalplanen foreskriver.

– Og så siger grundejeren: ”Det kan jeg ikke forstå, prøv at se på mine naboers hegn”. Herefter opdager kommunen flere lignende sager hos andre, som så også sagde: ”Kig på alle de andre naboer”. Det spredte sig som ringe i vandet, fortæller Claus Carstensen, der er formand for Toftegaardens Grundejerforening, som på sine medlemmers vegne valgte at gå i dialog med kommunen.

Individuelle partshøringer skal afgøre sager

Lige nu er der omkring 200 sager hos Gladsaxe Kommune om hegn, mure og plankeværk, der sandsynligvis er opført i strid med lokalplanen. Er hegnet opført, før lokalplanen trådte i kraft i 2006, er grundejerne dog ikke omfattet af reglerne, men de resterende skal behandles individuelt med partshøringer, besluttede Trafik- og Teknikudvalget i februar.

I området er der tre forskellige lokalplaner fordelt på et mindre område, og det er ifølge Claus Carstensen svært at navigere i for den enkelte borger. 

– Som forening kan vi konstatere, at folk bliver oprørte over det her. Og når vi diskuterer det på generalforsamlinger og andre steder, er meningerne faktisk delt fifty-fifty. Nogle siger, at de vil have et hegn for at undgå, at folk kan kigge ind. Andre siger, at de vil have grønne, store hække, fordi det er flot i området. Nogle vil ikke have et højt hegn, for så kan indbrudstyve gemme sig. Andre vil have et højt hegn, for så kan tyven ikke kigge ind, siger han.

Vil gerne undgå lattergas, skrald og støj

Formanden for grundejerforeningen har også medlemmer, der gerne vil undgå, at folk smider lattergaspatroner og skrald ind i haven, og andre, der bor ud til store trafikårer med busser og derfor har brug for støjhegn.

– Den frustration, der kommer fra mange grundejere her, kan jeg egentlig godt forstå: De har en grund, som de ejer – hvorfor må de så ikke gøre, som de har lyst til? Det er en meget følelsesladet, principiel debat, siger han.

Gladsaxe Kommune gik i slutningen af april i gang med at behandle de mange sager individuelt. Imens arbejder Toftegaardens Grundejerforening for at få ensrettet lokalplanerne.

Hegn kan ændre fællesskabet

Arkitekt og fagekspert i Videncentret Bolius, Tine Nielsen, har beskæftiget sig med boligområdet i mange år og kan sagtens genkende tendensen med, at flere etablerer store hegn og plankeværk omkring deres huse. Hun mener, at det kan have konsekvenser på flere områder i de villakvarterer, hvor det sker.
– Fællesskabet omkring vejen går tabt. Og man mister muligheden for at se årstidernes skiften og

fornemmelsen af en grøn, åben og venlig villavej. Det kan godt være, at et to meter højt hegn er fint indadtil, men ude fra vejen bliver det en total afvisning og kan faktisk også gøre, at vejen forekommer utryg, mener hun og kæder udviklingen sammen med noget af det moderne byggeri.

Når man bygger nyt i dag, vælger de fleste et etplanshus, hvilket sammen med muligheden for en højere bebyggelsesprocent end tidligere betyder, at grunden fyldes mere ud, og der er mindre plads til for eksempel en forhave. Derudover er der ofte krav om, at der skal etableres to parkeringspladser på grunden.
Og er det et typehus, man bygger, kan der være andre udfordringer, som kan få folk til at vælge høje plankeværk, siger Tine Nielsen.

– Man ser på billeder af huset, og der er en dejlig udsigt ud over landskabet. Men sådan ser det jo sjældent ud i et villakvarter, hvor typehusene ofte bliver placeret efter verdenshjørnerne og ønsket om sol på terrassen. Så ender man måske med et kæmpe vindue ud mod vejen eller ud mod naboens plankeværk – her ville en arkitekt nok vurdere helheden og reagere, siger hun og trækker tråde tilbage til de 50 år gamle parcelhuse.

– Her havde man typisk køkkenvinduet eller måske et matteret badeværelsesvindue ud mod vejen og så en forhave som en halvprivat zone foran. Man vinkede til naboerne, og det skabte det der uformelle naboskab, som er vigtigt. Måske kunne man også se lys i vinduerne, som skabte tryghed, når man kom cyklende hjem om aftenen, siger hun.

Hegn og mure kan gøre huse mindre attraktive

Tine Nielsen kan godt se sagen fra begge sider, men mener, at kommunerne er nødt til at reagere på høje plankeværk og mure.

– Jeg tror, de griber ind, fordi de pludselig opdager, hvilke værdier man er ved at tabe. I Danmark har vi jo typisk haft villakvarterer, som er grønne og skifter med årstiderne. Husene i kvartererne kan jo miste økonomisk værdi, for som køber falder man ud over huset ofte også for vejens grønne, frodige karakter. Hvis der er for mange grunde med plankeværk mod vejen, er det knap så charmerende. 

Hun påpeger, at det ofte er de restriktioner, der irriterer én mest, når man selv skal bygge, som man er mest glad for, når naboen skal bygge. Som for eksempel at det ikke er lovligt at bygge alt for højt med indkig eller andet, der kan være generende for naboerne. Sådan er det også med de nye lokalplaner med regler for hegn og hække ud mod vejen, mener hun:

– Kommunerne varetager jo fællesskabets og fremtidens interesser.