Spørg Bolius
Myrer i annekset trods vi har haft skadedyrsfirma ude - kan myrerne skade konstruktioner/materialer og bringe fugt ind?
Hej Bolius
Jeg har haft myreinvasion i mit anneks i et års tid - proff. firma har været ude talrige gange for at lægge myremiddel ud, og i efteråret troede jeg angrebet var stoppet. Nu, med forårsvarmen er der atter fuld aktivitet. Firmaet vil opkræve mig nye 2000 kr. for en periode mere, som desværre har vist sig ikke at løse problemet, så det kan blive en bekostelig omgang for tvivlsom effekt. Hvad i alverden stiller jeg op, hvis ikke engang de proff. kan løse problemet? Jeg er bekymret for, at de slæber fugtigt redemateriale ind, eller gnaver membranen på græstørvstaget igennem med heraf følgende fugtproblem.
vh Karin
Hej Karin
Ja, det er nu at der kommer myrer. Og det bliver ved i et lille stykke tid, men så forsvinder de igen, typisk i midten-slutningen af juli.
Almindelige myrer, gør meget sjældent skade på huse.
De er ikke kendt for at gnave i konstruktioner, eller for at hive fugtige materialer ind. Det er Herkules murer, som kan gøre skade, men de er sjældne.
Hvis du kan, er det bedste blot at leve med dem i den korte tid de nu er synlige.
Med venlig hilsen