Spørg Bolius

Misfarvet murværk på nyt hus - skal vi acceptere det?

Hej Bolius

Vi byggede hus for 3 år siden via større typehusfirma. Vi har en misfarvet del af gavlen som de siger ikke gør noget.

Vil I se på det?

Det er lige ud for brusekabinen. Vi bor  et sted, hvor det blæser en del, men ingen af vores naboers huse ser sådan ud. Det ser sådan ud året rundt.

Venlig hilsen Irene 

Hej Irene

Det der “lugter” langt væk af, at der HAR været en utæthed ved tagnedløbet.

Vi ses det relativt ofte, at murværket kommer til at stå undervejs i byggeriet uden korrekt og sikret tagnedløb; hvilket så opfugter murværket.

En kraftigere opfugtning kan desværre give blivende misfarvninger, og er det ikke forsvundet endnu, her tre år efter, så er det en blivende misfarvning.

Man kan forsøge med en nedrensning, men ellers må murværket skiftes. Manglen kan/må ikke afvises. Det er for synligt og skæmmende for facaden. Det skulle de reelt have gjort for lang tid siden.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden