Spørg Bolius

Mindste taghældning på tag?

Renovering af fladt tág fra 1967. Er der lovkrav om en hældning på 2,5 cm/m?

Med venlig hilsen Bjarke

Hej Bjarke.

Tagbelægninger skal have en hældning, så regn og smeltevand fra sne kan løbe af. 

Krav til hældningen kommer an på, hvad tagbelægningen er lavet af.

Det fremgår af § 338 at klimaskærmen skal projekteres, udføres og vedligeholdes, så der er tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand, og så det på en forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller tagnedløb afledes til afløb.

Bygningsreglementets vejledning om fugt og vådrum beskriver at det er vigtigt for overholdelse af kravet, at regn og smeltevand fra sne føres væk fra bygningen. Det betyder bl.a. at taget skal udføres med tilstrækkelig hældning til at sikre, at vandet føres væk fra bygningen. Hvis hældningen på tagfladen er større end 1:40 svarende til 2,5 cm pr. m, vil vand fra tage normalt kunne løbe af på forsvarlig vis. Tagvand skal desuden via tagrender og/eller tagnedløb ledes til afløb, så vandet ikke fugtbelaster facaden.

Se mere her: Love og regler om tagbelægninger (bolius.dk)

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden