Spørg Bolius
Mærkelig lugt af piberøg, her er ingen rygere og ikke fugt - så hvad kan være årsag til lugten?
Hej Bolius
Når vi kommer hjem efter at have været væk i 2-3 dage, er der en mærkelig lugt, lidt efter gammel pibetobak, som ikke har været der før.
Der er ikke utætheder på vand eller fjernvarme efter målerne at dømme. Vi har dog for 3 år siden haft vandskade i gulvet, som blev udbedret.
Hvem kontakter man for at finde ud af, hvad der er galt?
Mvh Bo
Hej Bo
Lugte i boligen kommer oftest pga. fugt i boligen. Og det kan lugte på alle mulige måder.
Du skriver, at der ikke er utætheder på vand og varme. Men hvis fx fugerne i badeværelset er utætte, hvis der er en utæt tagbrønd i nærheden af huset, eller hvis der tørres tøj inden døre. Disse ting kan give forhøjet fugt i boligen, og det kan medføre skimmelsvamp.
Andre ting kan også give lugtgener. Fx, at filtrene på udrugningerne, fx emhætte og fra badeværelser, ikke er blevet renset/udskiftet, hvis vandlåsene i afløbene tørrer ud, hvis emhætten ikke anvendes, eller hvis man ikke får renset filtrene i emhætten. Brugte møbler, der har stået i et hjem, hvor der har været lugt, fx et rygerhjem eller møbler, der har været opbevaret i en kælder, kan også give lugtgener.
Har du tjekket disse muligheder, skal du måske have fat i en byggeteknisk rådgiver, der kan undersøge, om du har problemer med fugt, som kan give lugtgener, for det er som nævnt det mest sandsynlige.
Med venlig hilsen