Må gipspladerne monteres mellem de synlige bjælker på kælderloftet?
Hej Bolius Eksperter
Vi er ved at ombygge et Kartoffelrækkehus, hvor bjælkelaget mellem kælder- og stueetagen er fritlagt.
Må vi montere de to lag gips ned mod kælderen oppe mellem bjælkerne, så bunden af træbjælkerne er synlige mellem gipsen?
Mvh Carsten G
Kære Carsten G
Hvis der er krav om at etageadskillelsen skal opfylde BD60-etageadskillelse, (at etageadskillelsen kan modstå en brand i 60 minutter) hvad etageadskillelsen mellem kælder og stueetage sandsynligvis skal i et 3 etagers byggeforeningshus, må du ikke montere gipsen mellem bjælkerne.
En bærende BD60-etageadskillelse kan fx bestå af:
Mindst 95x170 mm træbjælker afstand fra midte til midte max 60 cm
på oversiden mindst 21 mm gulvbrædder og
på undersiden mindst 2 x 12 mm klasse 2 beklædning fx 2 lag gipsplader
mellem bjælkerne mindst 95 mm fastholdt mineraluldsplade, stenuld min. 30 kg/m3.
Når der i et hus er mere end 2 etager medregnet kælderen, fx stue, 1.sal og kælder så skal etagerne brandmæssigt adskilles, normalt ved at kælderen brandmæssigt adskilles fra resten af huset med en BD60/REI60 konstruktion (konstruktion der kan modstå en brand i 60 minutter)
Læs mere her om: <link brandsikre-bygningsdele-18405 brandsikre bygningsdele>Brandsikre bygningsdele
Med venlig hilsen