Må foreningen reducere størrelsen på mit depotrum?
Er det lovligt at reducere størrelsen på depotrum, og tildele et mindre, end det oprindelige, som fuldte med ved købet af ens andel?
Foreningen hævder at man kun har krav på et deporrum med målene 3 m2 /6 m3 ?
Mvh Martin
Kære Martin
Tak for dine spørgsmål.
Udgangspunktet må være, at du har krav på det depotrum, som fulgte med i dit køb af andelsboligen, medmindre andelsboligforeningen har hjemmel (ret til) at ændre herpå. Sidstnævnte må andelsboligforeningen kunne dokumentere overfor dig.
Ovennævnte er med forbehold for at jeg ikke har set din overdragelsesaftale, andelsboligforeningens vedtægter, samt eventuelle generalforsamlingsreferater, hvor der kan være truffet beslutninger om ovennævnte.
Jeg vil derfor anbefale, at du kontakter en BOLIGadvokat hurtigst muligt, for at få afklaret ovenstående.
Med venlig hilsen