Spørg Bolius

Ludbehandling af fyrretræsgulv

Hej.

Har fået lagt et fyrretræsgulv, som jeg gerne vil sæbebehandle. Forinden skal det jo ludbehandles for at forhindre gulning. Jeg er dog kommet til at tænke på følgende:

Jeg har et gammelt fyrretræsbord, som også er sæbebehandlet, og som har bevaret en lys tone, selvom man jo ikke ludbehandler et bord…. Så kan en fortløbende sæbebehandling egentlig alene bevare træet lyst?

Og hvorfor er det ikke muligt med et gulv?

Vh Vibeke

Hej Vibeke

Ludbehandling af et trægulv er en forbehandling, der hæmmer træets naturlige gulning. Det er korrekt, at sæbebehandling kan give en flot, naturlig overflade og kan være den afsluttende behandling af et ludbehandlet gulv. Sæbebehandling er forholdsvis modstandsdygtig, men kræver dog vask oftere end olie- eller lakerede trægulve.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad forskellen er, men gulvet er nok bare hårdere udsat end et bord. Du kan evt. prøve med et hjørne, hvor du nemt senere kan ændre det. Men bekymringen er jo desværre på længere sigt.

Vedligeholdelse og rengøring af sæbebehandlede gulve foregår med samme type sæbe som den oprindelige behandling. Indimellem kan du vaske med sæbespåner, som både renser godt og giver træet en smudsafvisende overflade. Hvis gulvet med tiden bliver gråt og kedeligt, især i ganglinjerne, er det muligt at rense det i bund med knofedt, stiv børste og trærens, inden det får en ny sæbebehandling.

Relaterede artikler:
Hvilken behandling skal du give dit trægulv?
Sådan holder du og sliber dit trægulv
Sådan vælger du gulv, når du har hund eller kat

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden