Spørg Bolius

Skur indberettet til BBR, kommunen kræver enten nedrivning eller lovliggørelse - er lovliggørelse mulig?

Hej Bolius

Vi har meddelt ændringer til BBR angående haveskur samt drivhus der ikke tidligere har været indberettet.

Vi har nu fået besked fra kommunen at arealet udgør 52 KV/m, og overskrider hermed med 2 kv/m.

Løsning: lovliggørelse eller nedrivning. Vi hælder til at søge om lovliggørelse.

Hvordan er chancen for at få en sådan ?

Vi har regnet bebyggelsesgraden ud til 12,4 %.. Spiller det nogen rolle i forhold til en evt. lovliggørelse?

mvh Henning V

Hej Henning V

Hvis det samlede byggeri, udregnet efter de regler der gælder for din grund, ikke overskrider bebyggelsesprocenten for grunden. Og der ikke er andre forhold der ville have betydning for om i kunne få byggetilladelse til at opføre de 2 kvadratmeter der er bygget, som er udover de 50 kvadratmeter sekundære bygninger, der kan opføres uden at få byggetilladelse. Og som ved fritliggende enfamiliehuse kan fradrages når bebyggelsesprocenten skal beregnes.

Så vil man generelt nok kunne satse på at søge tilladelse til at få den "administrative lovliggørelse" –  

Fordi kommunen så har mulighed for at vurdere at hvis der havde været søgt byggetilladelse efter de regler der er gældende så havde man fået tilladelsen.

Men det vil altid være kommunens vurdering af de konkrete forhold i den enkelte ansøgning der vil være afgørende.

Se mere om bebyggelsesprocent brug beregneren på siden her: Bebyggelsesprocent
Læs her de gældende regler: Love og regler for skure, carporte, garager og andre små bygninger

Se mere her: Byggetilladelse

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden