Forberedelse og jordvalg

For at sikre en god blomstring og sund vækst er det vigtigt at vælge en veldrænet jord. Tilsæt eventuelt lidt grus eller sand for at forbedre dræningen, især hvis du planter i krukker.

Når du har lagt alle lagene, skal du fylde krukken eller bedet op med jord og sørge for at vande godt.

Planter du i lag i krukker, så sørg for, at de står et beskyttet sted hen over vinteren.

Sådan gør du

For at komme i gang med lasagnelægning, skal du vælge en krukke eller et bed med god dræning.

Start med at placere de største løg, som normalt er dem, der blomstrer sidst. Det kan være tulipaner eller påskeliljer, som du lægger i forskellige dybder nederst i krukken eller bedet.

Dæk dem med et lag jord, og læg derefter de næste løg en anelse forskudt ovenpå.

Fortsæt med mellemstore løg, fx hyacinter, der ofte blomstrer lidt tidligere. Afslut med de mindste løg såsom krokus eller perlehyacinter, som blomstrer tidligt i foråret.

1
Det er hyggeligt at stå i drivhuset og fylde krukker op med forårsblomstrende løg, og man glæder sig til det kommende forår.
2
Et zinkkar har fået et lag groft grus i bunden, herefter jord iblandet vasket grus og kompost, og endelig lægges løgene i den porøse jord.
3
Flyt krukker og kar ud i det fri, når de er plantet til. Sarte krukker og planter bør beskyttes, fx ved at sætte dem i drivhus, carport eller i læ på altanen.
4
Så kom den første forårssol, og løgene spirer lystigt. Snart er der blomster på vej. Forskellige sorter af tulipaner og narcisser er på vej i zinkkarret.

Kreative kombinationer

Kombinér gerne løg, der passer godt sammen i både farve og højde. For eksempel kan du lægge dybrøde tulipaner nederst, cremehvide i midten og lyseblå perlehyacinter øverst for at skabe en farverig og varieret blomstring.