Spørg Bolius
Kræver havepavillon byggetilladelse, og kan kommunen stille krav til placering?
Hej Bolius
Jeg kontaktede min kommune - bare for at være sikker.
Vi ville bygge en 8-10 m2 pavillon i hjørnet af vores sommerhusgrund.
Kræver det tilladelse?
Svaret var et JA - og godkendelsen kan tage 3-6 måneder…sagde den sagkyndige.
Og værst af alt, blev jeg belært om, at den skal sættes 5 meter fra skel!
Vores grund er af en sådan størrelse, at pavillonen ville ende midt i græsplænen.
Jeg er så skuffet. Er reglerne virkelig så stramme?
Mvh Grith L
Hej Grith L
Ja hvis du opfører en havepavillon, havestue, orangeri drivhus o.l. der skal benyttes til ophold, kan kommunen kræve afstande til skel og at der skal søges byggetilladelse. >Der er myndighedsmæssigt stor forskel på reglerne der gælder for fx overdækket terrasse, carport, drivhus til planter og så de regler der gælder for fx havepavillon drivhus/orangeri/ udestue der anvendes til ophold.Drivhus til planter og overdækket terrasse hører under reglerne for sekundære bygninger, mens drivhus/orangeri/havepavillon myndighedsmæssigt hører under andre regler, der blandt andet betyder at der skal holdes afstand til skel, at arealet altid indgår i beregning af bebyggelsesprocent og at der altid skal søges byggetilladelse.
Hvordan der skelnes, om en havepavillon er er en lukket bygning eller overdækket terrasse, eller om der i drivhus lige må stå en enkelt stol eller havebænk, et bord til planter, hvor lukket en overdækket terrasse må være m.v. - er der ikke helt konkret definerede og klare regler om, det er en vurdering af hvordan arealet kan anvendes der er afgørende.
Så derfor er det ved grænsetilfælde eller hvor der kan være tvil, altid op til den enkelte kommune at vurdere den konkrete havepavillon/drivhus. For ved tvivls- eller vurderingsspørgsmål i forhold til fx bygningsreglementet og lokalplan er det altid den enkelte kommunens vurdering af den konkrete sag der er afgørende. >Læs mere: Småbygninger på sommerhusgrund
og her: Hvad skal du huske, når du bygger småprojekter i haven?
Med venlig hilsen