Spørg Bolius

Kan vi vande med regnvand i drivhuset, når vi har asbesttag?

Hej Bolius

Er der noget sundhedsfarligt i at benytte regnvand til drivhuset, når det kommer fra et tag med asbest?

Venlig hilsen Anne C

Hej Anne C

Asbest er farligt for mennesker ved, at man indånder de meget fine fibre, som så laver skade i menneskers lunger

Asbest er ikke giftig som terpentin eller guldregn. Man bliver ikke dårlig af at spise det. Men med tiden kan lungerne tage skade, hvis man indånder det.

Har man et asbestholdigt tag, bør man nok ikke opsamle regnvand, som benyttes i drivhuset. Dette er fordi, der kan ske en ophobning af asbestfibrene, og dem kan man komme til at indånde, når man er i drivhuset.

Så svaret må være ja, det kan være sundhedsfarligt at anvende vandet fra taget i drivhuset, da evt. fibre ville kunne indåndes, når de ligger på jorden.

Læs mere: Asbest i boliger

Læs mere: Må du bruge regnvand fra tage med asbest?

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden