Spørg Bolius

Kan vi undgå skimmelsvamp når vi har ventilationsanlæg (Genvex)?

Hej Bolius

Vi har i perioder hvor vi har været på ferie slukket for vores elvarme da elpriserne har været skyhøje.
Kan vi risikere atfå skimmelsvamp selvom vi har et Genvex anlæg der sørger for god cirkulation af luften i huset.
Eller er det udelukkende en for lav temperatur der giver skimmelsvamp?

Vh Birgitte

Hej Birgitte

Skimmelsvamp lever af ilt, fugt og organiske materialer. Og de kan såmænd leve rigtig fint i høje temperaturer, hvis bare den relative luftfugtighed også er høj. Udfordringen med at der skrues meget ned, er netop at den relative luftfugtighed ændre sig, når temperaturen ændrer sig .Det skyldes at kold luft kan indeholde mindre vand end varm luft. Så en varm luft på 22 grader med fx 50 % relativ luftfugtighed indeholder ca. 10 gram vand pr. m3 luft. Når temperaturen sænkes, til fx 15 grader, så vil de 10 gram svare til ca 80 % relativ luftfugtighed. Og da man siger at skimmelsvamp begynder at blive en risiko ved 70-75% relativ luftfugtighed, så har vi problemet. Måler vi så oven i købet i hjørner og op ad kolde ydervægge, så kan temperaturen på væggen måske være under 10 grader. Og så er luftfugtigheden pludselig over 100 %, hvilket gør at der kommer dråber. Det er det vi kender fra vinduerne.
Jeres genvex skulle gerne være med til at trække fugtig luft ud hele tiden. Om det er nok, kan være svært at afgøre. Så hvis I ønsker at benytte den metode, så vil jeg anbefale jer at købe et hygrometer og holde øje med luftfugtigheden.
 
Lidt nørdet svar, men håber det giver lidt indblik i kompleksiteten.
 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tue Patursson, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden