Spørg Bolius

Kan vi kombinere solvarme og fjernvarme?

Vi opvarmer huset med et gasfyr og har solvarme-anlæg. Begge dele er cirka 10 år gamle.

Nu kommer fjernvarme til byen. Kan vi, og give det mening, at kombinere vores solvarme-anlæg med fjernvarme?

Mvh Majbritt

Hej Majbritt,

Jeg vil foreslå, du kontakter en VVS'er og får dem til at kigge på boligens samlede varmesystem (fordelingsanlæg), for at se om det giver mening at koble solvarmen til fjernvarmen. 

I nogle tilfælde kan solvarmen nøjes med kun at opvarme brugsvandet, men kan i andre tilfælde også bruges til opvarmning af fx gulvvarme i badeværelse. Det vil dog være nødvendigt, at tilslutte fjernvarmen også, i tilfældet af at solvarmeanlægget ikke kan levere tilstrækkeligt varmt vand - og det er denne sammenkobling en VVS'er er nødt til at undersøge om kan lade sig gøre og giver mening.

Held og lykke med undersøgelserne.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden