Salpetersyre er en meget kraftig syre, og det kan derfor ikke anbefales, at du bruger salpetersyre til at fjerne en træstub.
Salpetersyre kan godt nok være med til at slå din træstub ihjel, men der vil gå adskillige år, før træstubben er helt nedbrudt.
Og da du risikerer at komme alvorligt til skade, når du bruger salpetersyre, hvis du fx får salpetersyre på huden eller i øjnene, er det på ingen måde en god løsning, hvis du skal have bugt med en træstub i baghaven.
Hvordan kan du fjerne en træstub uden brug af salpetersyre?
Du kan vælge to andre løsninger til at fjerne en træstub.
Den ene er at fjerne træstubben ved stubfræsning. Til det skal du bruge en stubfræser, der kan fræse træstubben i stykker. Du kan leje eller købe en stubfræser. Alternativt kan du hyre en professionel og betale dig fra arbejdet.
Du kan også vælge fjerne jorden rundt om stubben og skære stubben af ca. 10 centimeter under jordoverfladen med en sav eller motorsav. Pak den tilbageværende del af stubben ind i sort plastik og dæk træstubben til med jord, så plastikken omslutter stubben helt. Når stubben er dækket af plastik, kommer der ingen rodskud, og den vil rådne i løbet af 1-3 år. Der er intet i vejen for, at du sår græs over den tildækkede træstub.