Spørg Bolius

Kan naboens brug af ukrudtsmiddel eller sprøjtegifte have slået den gamle hæk ihjel?

Til Bolius

vedr. Hegnsloven ?

Jeg blev inspireret af jeres nyhedsbrev i Bolius 11-07-2018

Jeg har fået udført et hegnssyn og en afgørelse.

Den finder jeg både usaglig og uretfærdig ! Det er naboen som har ødelagt hækken, og nu afgør hegnssynet, at jeg skal betale halvdelen af udgifterne for ny hæk på 7 meter og halvdelen af gebyret. Det vil jeg ikke og sagen er nu via Advokat anket til retsafgørelse.

Jeg kunne ikke bevise, at naboen har ødelagt hækken pga. forurening. Jeg har tidligere taget nogle billeder af forholdene, men dem turde jeg fremvise, da der måske også er et stykke af naboens have.

Kan Bolius oplyse mig ? eller være mig behjælpelig med at finde en Expert, som kan fastslå årsagen til at hækken er gået ud ?

Det er en over 40 år gammel ligusterhæk. Må og kan jeg sende et par billeder til jer ? Jeg har nu taget nogle nye billeder, som kun viser selve hækken.

Venlig hilsen

Leif S

Svar

Hej Leif S

Det er meget vanskelig at slå en ligusterhæk ihjel.

Det som kan være et problem er tørke eller meget nedbør. Men det tvivler jeg på er forklaringen.

Jeg har desværre ofte set alle mulige hæksorter give op og gå ud hvis der anvendes sprøjtemidler som kun må bruges i en vis afstand fra hækken.

Mange haveejere har jeg set sprøjte helt ind i selve hækken,fordi det er meget besværligt at fjerne ukrudt inde i selve hækken.

Men det går som bekendt ikke - så dræbes planterne. Mange sprøjter ofte på tidspunkter hvor naboen ikke er hjemme. Så kan de sige at vi anvender ikke sprøjtemidler. Der er ingen synlge spor hvis der anvendes et totalukrudtsmiddel.

Det er dette som jeg tror kan være forklaringen på den udgåede hæk. Jeg har ikke set hækken så forklaringen er baseret på over 50 års erfaring som gartner m.m. I den grunderforening vi bor i nu, sker det også at naboer slår hække ihjel med ukrudtsmidler.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • John Henriksen, landskabsarkitekt

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden