Spørg Bolius

Kan jeg kan jeg udskifte ruderne og beholde mahognivrammerne?

Jeg har arvet et Johan Christensen parcelhus fra 1969, hvor alt er originalt.

Vinduerne er store og indfattet i mahogni. Hvis jeg nu køber nye energivinduer til huset, kan man så genbruge de oprindelige vinduesrammer? De er passet med træbeskyttelse i alle årene. Når jeg ser på energiruder har de alle en ramme af et eller andet materiale. Kan man nøjes med at skifte ruderne alene?

Hej Pia S. H.

Ja du kan sagtens vælge kun at udskifte glasset til nye energiruder, og det kan være en god løsning.

Både fordi du ikke ændrer på husets arkitektur og hvis det er gamle mahogni rammer der er vedligeholdt, kan træet være af så god kvalitet at de nok kan holde længere end de vinduer man kan købe "nu om dage".
Læs mere her: <link udskiftning-af-ruder-i-nye-og-gamle-vinduer-16794 udskiftning af ruder>Udskiftning af ruder i nye og gamle vinduer

Generelt er "Johan Christensen huse" med gode planløsninger, bygget i konstruktioner og materialer af god kvalitet og kan hvis de vedligeholdes stå mange år endnu.

Man skal dog være opmærksom på at facaden ofte er konstrueret med "bærende vinduer", hvilket betyder at der skal etableres ny bæring af remmen (fx stålsøjler) hvis man vælger at udskifte vinduer eller facadepartier.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden