Spørg Bolius

Kan jeg ændre grundenes størrelse?

Jeg har to sommerhusegrunde på godt 1.200 m2 hver (på to matrikel numre), som støder op til hinanden, pt. uden hegn eller hæk. Jeg overvejer at sælge den ene grund, men kunne godt tænke mig at indlemme ca. 100-150 m2 fra den grund, jeg ønsker at sælge, til den grund, jeg fortsat vil eje.

Kan dette lade sig gøre, eller er det for besværligt?

Mvh Anne Marie

Kære Anne Marie
 
Der er i udgangspunktet ingen problemer i at gennemføre en arealoverførsel af areal fra den ene ejendom til den anden - det forudsætter alene, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygningsreglementet er overholdt. 

Minimumsstørrelsen på en sommerhusgrund er generelt på 1.200m², så hvis du ønsker at arealoverføre et areal, hvorved du kommer under 1.200m², kan det alene ske ved en tilladelse fra kommunen - og generelt er man ikke meget for at meddele sådanne tilladelser, med mindre der er mange grunde i området, som tillige er under 1.200m²

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Kristian Baatrup, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden